Monday, July 21, 2008

2000 Prager, Riesling ”Klaus”


3 faser havde denne vin. Åbningen; lækker udviklet frugt, som havde akaciehonning og en læskende frugtig stil. Jeg besluttede mig derfra ikke at dekantere, men satte bare proppen godt fast igen. 1 time senere – til aspargessuppe, den læskende stil er tilsat blomstervand og citrus, og især sidstnævnte fortvivlede mig lidt, da den satte sig lidt for markant på de sidste meter i eftersmagen. Smagen var ellers herlig før citrusnoten; frisk, mineralsk og læskende på samme tid. Men Sagen var, at den også prikkede lidt på tungen, så skulle jeg have dekanteret den? Tror dog svaret er nej, da det ikke varer længe før fase 3 tager over - krydret fersken note indtager både næse og mund – helt sublimt. Overall, føler jeg dog vinen var lidt skrøbelig og tror jeg fangede den på det helt rette tidspunkt. Jeg ville være meget i tvivl om, at rådgive om potentialet (eller mangel på samme) omkring denne vin, men ville absolut ikke dekantere den.

Jul-2008

No comments: