Tuesday, June 24, 2008

1976 Badia a Coltibuono Chianti Classico Riserva

Ikke helt død – dufter sådan nogenlunde hæderligt i starten, med den slidte lædertaske og lidt mandarinsaft og urter. Langsomt kammer den over i sveden karamel og frugten falder fra hinanden. Smagen var hele tiden til den tørre side og ret tyndbenet. Dog altid sjovt at smage sådan noget her – tak for flasken, Dennis.

Juni 2008

Monday, June 23, 2008

2007 Dönnhoff, Riesling Spätlese, Hermannshöhle

Uimodståelig – længere behøver noten ikke at være. Jeg satte mig bare tilbage og nød det overflødighedshorn af eksotiske frugtdrømmer, som bare væltede op fra glasset og glider ned hurtige end jeg kan stave til Hermannshöhle. Fabelagtig vin.



Juni-2008

2004 Flaccianello

Vinen åbner særdeles skidt og lugter af gammel sur rosmarinkvist, sorte bærforekomster, grønlige stænk a la sur salat – føj. Transformationen kommer til efter 1½ time. Nu er frugten fuldblodig, med sorte kirsebær, mørk frugt, likør og clycerin. Umiddelbart imponerede, men også ret poleret og ikke speciel interessant. I smagen reddes vinen dog – den sidder lige i skabet og har perfekt fylde, syre og struktursammensætning. Men for pokker den skal gemmes langt væk, hvis den skal vise mere personlighed.

Monday, June 16, 2008

1985 Poggio Antico BdM Riserva

Virkelig intens vin, som trods en del alder fremstår mørk og med god mystik I glasset. Smagen følger rigtig godt op med fast syre og gode tørrende urter i finalen. Virkelig lækker.

Juni-2008

1985 Col d'Orcia , Poggio al Vento Riserva , Brunello di Montalcino

Våd papkasse og støvet frugt. Gået over

Juni-2008

1979 Poggio Salvi, Brunello di Montalcino

Frigivet direkte fra producentens kælder fremstår den pokkers frisk, med alle Sangiovesens sårbare dyder; rød frugt, rosmarin, mandarin og læder. Ikke Soldera intens, men feminin og med stor drikkeglæde.

Juni-2008

1990 Bruno Giacosa, Barberesco Santo Stefano di Nieve Riserva

A far more muscular wine compared to the regular Barbaresco Riserva. The camphor notes oozing out of the glass with mandarin peel, spices, cherry perfumes and red devils fruit. The taste is at first a bit peppery with harsh tannin feeling. Then the food was served – wow what a transformation. The wine swirls the tagliatelle perfect around the mouth and the intense mushrooms and parmesan flavours integrates perfectly with the wine, which show how well build and concentrated it is.

Sep-2007

2001 Chateau Suduiraut

There is something about the 2001 vintage in Sauternes. I feel the same thing about these wines as I do with the 1996 Vintage in Champagne. They both possess the same insane freshness which controls the botrytis overbite and the fat and oily stile. The Suduiraut has orange peel, caramel and dried apricot. The acidity is perfect – providing the mentioned fresh attack and keeping the wine vibrant. Stunning dessert wine.

Sep-2007

1982 Cos d’Estournel

A wine which didn’t made such a big impression to me at first sight. It’s a very classic driven Bordeaux wine, with some cheery perfumes and dried herbs. The taste is a bit on the short side, but as I drank more of it – it highlighted its simple and great drinking pleasure and high complexity. Also a brilliant wine with the pigeon.

Sep-2007

2003 Angelus, Bordeaux

I had a hard time with this wine, which objectively is a good wine. Everytime I come across the opulent “2003-nose” with, roasted coffee, grilled fruits, bacon and an overripe style - I pass. As it stood in the glass it developed a deeper plum core with overseas vanilla flavours with was not positive for me. The taste is smooth (too smooth for me) and has the deep plum note on the finish line. It did a bit better with the food and the rich red wine sauce

Sep-2007

1990 Bruno Giacosa, Barbaresco Riserva

A very balanced and elegant wine with emerging dried fruits, cherry perfumes and forest. The wine is light at its feet, and swirls elegant around the mouth, but with a fair amount of dry extract on the finish line. Did better with the food as the tagliatelle provided and more subtle feeling of the wine.

Sep-2007

1999 Guigal, d'Ampuis

A More animalistic tone compared to 1997 Scrio. But there are also the black fruits, liquorice like Scrio. But it has a great inner coolness with sweet cherry and it overall takes the complexity into a higher gear. The taste is long smooth, precise and ending with a cool wind.

Sep-2007

1983 Case Basse Riserva

This wine gives me Goosebumps. I have been lucky to taste it three times the last year, and once again - I am amazed. Liquorice, herbs, rosemary, shoe pollish and leather infused with red Case Basse fruit. The taste – ahhh man…this is a lesson in what Sangiovese acidity is all about. The strength of this wine is indeed impressive. I have to add; that Case Basse once again proved to be a fantastic food wine – served with lamb, rosemary and swiss chard – I was close to tears.

Sep-2007

2001 Brunello, Salvioni

Of course the shift from a 41 year old extremely complex wine to 2001 Salvioni is noticeable. On the top of this – look at its flight rival (1983 Case Basse Riserva). With this in mind - it did extremely well. The fruit has a great deep feeling which is setoff from the combination of red and dark being matched up. This combination gives the wine its lovely sweetness and it’s just in the making and will be far better expressed in 10 years time. The taste still young, but has a good coolness on the tongue.

Sep-2007

1966 Maison Leroy, Corton

Outrageous nose. Simply unbelievable – A 41 year old wine which shows little sign of age. The
wine is so delicate - so light and refined – each sniff and sip is a pleasure. The notes on the nose are; red fruit, strawberry, matchsticks and mandarin. The taste is equal great, so light and elegant. One of the best Burgundy wines I have ever tasted.

Sep-2007

1996 Leroy, Corton Renardes

What a beauty. In contrast to some of the other 1996 Burgundy wines I have tasted, this one is in a league of its own. It combines fragile red fruit, but also has the weight from black fruits. This two zone combination works together hand in hand providing an awesome match of elegance and subtle strengths. Also I have to mention that the acidity in this wine is perfect balance from the overweight of nuanced fruit and no sign of the general seen high pitched 1996 Burgundy acidity.

Sep-2007

2005 Müller-Catoir, Breumel In Den Mauern

(Decanted two hours the day before)

Totally different wine, than G-Max. Fennel and spices, but combined with an element of sweetness which I liked. The taste is very nice - combining the spices with some sweetness and a bold finish. However as the wine gained some warmth in the glass it became a bit controversial across the table. The perfumes transforms it’s spiciness to a bizarre hair shampoo note, which took a lot balance away. Overall an interesting wine, but not a crowd pleaser. I will let my remaining bottles rest for some time and hope for it to become more balanced.

Sep-2007

2004 Keller, G-Max, Germany

(Decanted two hours the day before)

I have heard the stories, seen the label, but never tasted it – before now. What I remember most about this wine, was the reaction from my good friend Claus, who – like me, has a long ongoing love affair with the Riesling grape. We both started with Alsace, but now slowly, we are both discovering the German treasures. His comment was “It doesn’t” get any better than this, when we are talking Riesling”. I couldn’t agree more. The combination of high defined mineralty and the most ravishing oily core is out of this world. You can find this mixture in other wines to, but never have it tried it with so much definition and tallness. The oiliness comes from ravishing peaches which is the thrown in to the mineral machine which keeps the wine razor sharp. The taste is mind-blowing with the minerals flying all over the palate and the oiliness forcing itself downwards on the palate with massive strengths and the oily elegance. For sure the best dry German Riesling I have tasted so far.

Sep-2007

2002 Preuré Roch Les Clos Goilotte

Funny vin – syntetisk krydret næse, som har et balanceproblem i min optik – eller måske jeg bare var Champagnehøj på dette tidspunkt.

Maj-2008

1994 Zind Humbrecht Tokay Pinot-gris"Clos Windsbuhl”

Efterhånden er fast indslag I vores lille vinklub – det vidner måske om, at min beholdning af dessertvin er næsten ikke eksisterende. Den skuffer ikke og går godt til maden.

Maj-2008

1990 Jos. Christoffel jr, Riesling Auslese*** Ürziger Würzgarten

Igen – skiftet fra Champagne til en total petroleumspræget klassisk Riesling – virker svær. Passede desværre ikke til maden. Men jeg er nu vild med denne super friske og delikate vin, som i næsen ikke er sød med er det i smagen.

Maj-2008

1988 Veuve Clicquot Rare Vintage

Også en Champagne jeg har smagt før. God dyb frugtkerne, som blander karamel og denne kombination af overmodne og friske æbler.

Maj-2008

NV Jacques Selosse ”Contraste

(Deg: 24/1-2007)

Har smagt denne degorering før. Her til osten går den i perfekt spil og de mørke kødfulde frugter bliver mere pikante og afdæmpet og jeg vil gå så langt til at sige, at den bliver elegant. Mon ikke jeg bare skal konstatere, at jeg har en svaghed for Selosse.

Maj-2008

2001 Guigal La Turque

Skiftet tid rød, kunne på papiret have været givende. Vi kender det selv, når man har siddet til en temasmagning og så kommer der en modpol ind og tager fokus. Det skete ikke her og vinen virker lidt akavet – for animalsk midt i Geraniums blomstrende pikante køkken.

Maj-2008

1988 Krug Vintage

Lad os trække aftenens sidste label op – for her kommer den absolut bedste næse. Når LVMH nu ejer både Krug og adskillige parfume navne, kunne man så ikke bede en af disse lave 1988 Krug, som duft. Jeg afgiver gerne en større ordre, fordi dette en er af disse Champagner, hvor 95% af oplevelse sker med næsen begravet i glasset. Det er de fineste Polynesiske vaniljestænger tilsat rugbrødsflager og et uhørt frugtoverskud, som kun Krug kan frembringe. De 2 gange jeg tidligere har smagt 1988 har jeg lidt nørdet hævdet, at den har et hul på mid-palate – og det har den altså stadig. Men for pokker – det er altså et luksusproblem og det er stadig en mesterlig Champagne, som har min 25 års givende liv foran sig.

Maj-2008

1990 Jacques Selosse Vintage

(Deg. 8. april -1999).

Nøj hvor var jeg spændt. Denne flaske har ligget 6 år i min kælder. Der er en hel del skæve 1990 Selosse derude, men dette er heldigvis ikke en sådan. Vi har at gøre med aftenens mest komplekse næse. Den er simpelthen så dyb og stadig ret frisk med æblesafter og disse dybe Selosse lag, som integrerer dybe bløde marzipan og chkolade noter. Udvikler sig konstant i glasset og så glem ikke smagen – så får endnu en titel med hjem, som aftenens længste. Hold da fest – mon man nogensinde får smagt den igen?

Maj-2008

NV Jérôme Prévost ” La Closerie

(I princippet en ren årgang 2005)Jeg kunne godt fornemme den delte bordet. Personligt er jeg vild med næsen. Den mørke Pinot Meunier sammen med disse herlig prikkende bionoter – det har jeg aldrig set før. Smagen er derimod mindre vellykket – den falder for kort – måske skal den have mere tid.

Maj-2008

1996 Bollinger Grande Annee, Magnum

Fuldstændig elektrisk Champagne. Bollinger style, med mørke Pinot fraseringer, rugbrød og kombineret med dette fuldstændige overdådige overskud af frugt. En demonstration af intensitet, magnumflaskens betydning og det magiske 1996 år – der var nærmest stående bifald over hele bordet fornemmede jeg.

Maj-2008

2002 David Léclapart ”l`Apôtre

(deg. April 2006)

Jeg er helt pjattet med denne vin – men den er i hårdt selskab denne aften. Jeg har lige skrevet en note på den og fastholder stadig, at vi har noget meget stort foran os her. Den udviklede sig konstant i løbet af aftenen – og så den der myntenote i den dybe frugthave…jeg bliver helt blød i knæene.

Maj-2008

2002 Agrapart ”Venus”


Faktisk er dette heat interessant. Både Venus og Cristal har disse meget aromatiske rene næser, med den let toastede stil. Cristal har mere autolyse, men Venus er mere vinøs og så sandelig også mineralsk. Giv venus noget tid – det er en stor vin. Når vi nu er i gang med at sætte labels på, så er Venus aftenens mest mineralske Champagne.

Maj-2008

1996 Cristal

Hvad skal jeg sige – Cristal 1996 er fuldstændig uimodståelig – næsen er ren, blomstrende, mineralsk, let toasted og med en yderst appetitlig kompleksitet. Smagen er så læskende og som en konstant kildende fløjlshandske i ganen. Aftens absolut mest sexede Champagne.

Maj-2008

1993 Vilmart Couer de Cuvée, Magnum

Jeg har ofte prist Couer de Cuveé for, at være sindssyg ren og dette er ingen undtagelse. Den har en fabelagtig Mersault karakter med smørnæse og en saftig ananas frugt. Herlig ren og pirrende eftersmag og til dato den mest kraffulde Couer de Cuveé jeg har smagt. Hvordan laver man så god Champagne i så svært et år? – bravo.

2002 Vilmart, Grand Cellier Rubis Rosé

Meget fjern næse og slet ikke i nærheden af min seneste oplevelse for en uge siden (den note følger). Smagen er god dejlig med jordbær parfumer. Vores sommelier, Lasse gjorde os opmærksom på, at hvis vi kunne gemme den til retten ”røg, gløder og aske” ville den passe godt. Det viste sig, at være helt rigtig, selvom mit glas næsten var tomt ;-). Men prøv at servere denne med lakse eller ørredrogn.

Maj-2008

1996 Deutz Cuvée William Deutz Rosé

Her var den så igen. Den svinger lidt – lukket eller åben. Denne ligger lige midt imellem. Mere tilgængelig end den på Søllerød for en måned siden, men mindre sprælsk end min januar oplevelse. Det er en smuk Champagne – rustik, skrøbelig og ekstrem koncentreret. Det var dog, som om der lige manglede det sidste magi.

Maj-2008

1988 Veuve Clicquot Rare Vintage

Starter skidt med duften af støvet sofa, gammel frugt og nedfaldne æbler. Men, heldigvis tager det ikke lang tid før en blændende friskhed ligger sig omkring vinen og resultatet er ikke mindre end blændende. Richard Juhlin kalder denne vin en slags Benchmark vin og, hvis man vil få et indtryk af, hvordan en topmoden Champagne smager så er benchmark den rigtige betegnelse. Den betagende næse består af karamel, abrikos og en blanding af overmodne og friske æbler. Smagen er blændende, mild, læskende og frisk – fremragende.

Mar-2008

1988, Veuve Clicquot Rare Vintage

(Indtaget under særdeles festlige rammer)

Stadig vanvittig lækker med topmoden æbelmost og dybe lag af moden frugt. Jeg har skrevet mere detaljeret noter på den før.

http://madwine.blogspot.com/2008/06/1988-veuve-clicquot-rare-vintage.html

Juni-2008

1995 Krug

(Indtaget under særdeles festlige rammer)

Stadig den bedste 1995 jeg har smagt. Det er ikke mineralerne og det sprøde touch, som betager, men en skræmmende styrke af Krug's majæstetiske stil.

Friday, June 13, 2008

2001 Aldo Conterno, Gran Bussia Riserva

Marcipan (fordufter med luft), kamfer og masser af livlig frugt. Smagen giver en ordentlig smæld i ganen med heftig tørekstrakt. Selvom den ikke er decideret umulig at gå til, syntes jeg stadig den er mindre harmonisk end min første flaske i Maj-2007 – så gem, den har tegn på at være tæt på en lukket fase. Ellers en super dejlig vin, som er bygget til noget stort.

Juni 2008

2000 DRC, Echézeaux

Næsen er skøn og moden – den røde kirsebærfrugt er flot defineret, og der er masser af våd dyrepels. Smagen sidder lige i skabet – yderst dejlig vin.

Juni-2008

2005 SQN Atlantis Syrah

Vanvittig næse – sorte kirsebær lagret i tjære – associationer til sved fra en gummisål, medicinskab og Piratos. Smagen er voldsom – ufattelig mættende – lav drikkeglæde. For vulgær til min smag – det skal siges, at den ikke blev dekanteret.

Juni-2008

2002 Vilmart Grand Cellier Rubis Rosé

Havde igen svært ved at vise personlighed – for meget børnefødselsdag over næsen. Kun da jeg smed den i et Bourgogneglas skete der lidt. Gem og se.

Juni-2008

NV Selosse Substance

(Deg. April 2007)

Fascinerende kombination mellem udviklet – oxideret næse med glødende dybe honningdryppende rugbrødskerner, malt og eksotiske blomster. Smagen er yderst fyldig, meget vinøs og heldigvis med masser af friskhed, som forhindrer den i at blive for tung.

Juni-2008

Thursday, June 12, 2008

2002 Agrapart, ”Venus”

Tror måske jeg er kommet lidt klogere på Venus nu. Den virker en smule reduktiv i næsen og fortællingen om Agrapart lagrer venus med en ”prop” og ikke en kapsel forklarer måske, at den er så langsom om, at komme til sin ret. Gem langt langt væk – den har det, som skal til.

Juni-2008

2005 Jérôme Prêvost, La Gloserie

(100% PM)

Raffineret Pinot Meniuer baseret Champagne, som har kraften, men også et betagende blomstret spektrum. Næsen er derudover præget af Selosse tanker (han er tidligere elev hos mesteren), med gode ”nødder”. Moussen springer for meget op i ganen og falder lidt fra hinanden i finalen – prøv at lagre den nogle år.

Juni-2008

2005 Cédric Bouchard ”Inflorescene”

(100% Pinot Noir)

Ubeskrivelig frisk – skrøbelige jordbærparfumer, roser og uhyggelig blomsterrig. Smagen er, som med Les Ursules, en smule kantet og SKAL op imod mad.

Juni-2008

2000 Möet & Chandon

Surdej, gammel gær og mørke fraseringer, mangler retningssans – varm og upræcis smag. Vidner om masseproduktion.

Juni-2008

2004 David Leclapart, ”L’Amateur”, Champagne

Frossen kildevand, banan, kølig papegøjetang, pære og blomster. Lidt uforløst i smagen (endnu) – har masser af syre - gem.

Juni-2008

NV Mumm, Gordon Rouge, Champagne

Bolsjesødme, studenterfest, sukkerknald og røde kinder - temmelig sjælløs.

Juni-2008

NV Agrapart, Terroirs, Champagne

Dejlig ligetil – god mineralitet, ren, intens – dog lidt rustik i finalen.

Juni 2008

Sunday, June 8, 2008

2002 Dehours Lieu-dit « Les Genevraux »

(100% Pinot Meunier – 1.784 flasker produceret)

Noget af en kælen bamse. Hasselnød, akacie honning, glødende dybe mørke rugbrødskerne, med forførende eksotiske blomster. En Champagne, som leder mine tanker hen på Egly-Ouriet. Smagen er kælen og forførende, smør ganen med fløjlsblød mousse og er pokkers dejlig saftig. Ikke verdens mest mineralske sag, men super lækker, som er topmoden allerede nu. Sæt denne Champagne mod nogle af de store drenge - den taber på syren, men i næsen kan den for alvor lege med. Tak for flasken, Lyster.

Juni 2008

NV Selosse Initale

(Deg. 4 Juli 2007)

Spiller bare – ikke så mange bio-banannoter i denne degorgering, men mere æble/pære safter. Fin glasudvikling med forfriskende og afslappet drikkeglæde. Min hus Champagne svigtede heller ikke denne gang.



Juni 2008

2001 San Guisto a Rentennano “La Ricolma”

(100% Merlot)

1999 Guisto di Notri havde prop – så plan B. Der var ingen tid til hverken dekantering eller temperering, så denne Fucking Merlot ankom direkte fra vinskabet. Skøn skøn næse – pikant sødme, overmodne sorte/røde kirsebær, lidt blommesaft, puddersukker, likør og en generelt kølig stil. Helt sikkert en vin, som i et Toskansk Merlot line-up vil stikke ud, som mere sårbar og subtil, hvis man kan slippe af sted med at bruge de gloser om Merlot. Smagen følger rigtigt godt op omkring de kølige elementer og ligger en god strukturbane gennem ganen og et fint syresmæld, men god lethed i finalen. Bestemt en positiv overraskelse og vinen er klar fra nu af og + 6 år.


Juni 2008

Tuesday, June 3, 2008

1996 Moet & Chandon, Dom Perignon, Champagne, France

Melon, white Burgundy notes, clean and fresh. Taste gains its points on its precise acidity, but needs extra layers in complexity and fruit to score higher. The wine closes with a burned warm element. (91)

(Tasted Jun-2006)

2003 Joh. Jos. Christoffel, Riesling Auslese, Ürziger Würzgaten

Klassisk tankstation i næsen – fordufter langsomt. Læskende – lige i skabet Mosel sag – ikke videre kompleks.

2005 Clos Mogador ”Nelin”

Slet ikke i nærheden af min seneste oplevelse – alt for meget fad, med karamel og brændte indslag.

2004 Batzella, Rosso Superiore "TAM" , Bolgheri, Italien

60%Cab.Sauvignon 40% Cab.Franc)

Stokkene virker for unge – vinen er for simpel.

2007 Batzella "Mezzodi", Bolgheri, Italien

(70% Viognier 30% Sauvignon Blanc)

Klassisk Italiensk hvid åbning med fennikel og citrus frugter – men så ændrer vinen sig. Faktisk er glasudviklingen interessant. Den bliver en nærmest olieret – fin svævende vin og fornemmelse er nu blomsterrig og sødmefuld…herlig herlig. Smagen er dog alt for kort og mangler syresmæld.

2006 Keller, Riesling Trocken

Lukker nu hurtige ned i glasset – til prisen findes det ikke bedre.

2004 Heymann Löwenstein, Kirchberg.

God igen og vinder med luft. Jeg har skrevet mere detaljerede noter om den tidligere.

2006 Filliaboa, Spanien

Den perfekte skaldyrsvin med spændstigt syrespil, havluft, grape, citrus og sydlige himmelstrøg. Sommer og sol.

2006 Mark Tempé, Pinot Blanc ”Zellenberg”

Temmelig kælen med akacie honning, eksotiske blomster, karamel tanker – men aldrig tung. Læskende afslutning. Spændende. Falder lidt sammen på dag 2, når temperaturen øges.

Maj-2008

2007 Geyerhof, Riesling Sprinzenberg

Sindssyg frisk vin, med blændende citrusparfumer og fennikel anslag. Bedst på dag et.

NV / 2005 Cedric Bouchard / Roses de Jeanne ”Les Ursules”, Champagne

Jeg måtte prøve den igen. Min opfattelse af denne vin minder stadig om mit første møde. Det er en sofistikeret Champagne, som har yderst fascinerende træk, men også en del uforløste ungdommelig træk. Dens force er, som sidste gang, dens personlighed. Den er sin helt egen og med de mørke rustikke Pinot træk og rosebladene, samt dette lidt racerene og til tider hårde blomsterstøv er en del af vinens personlighed. Hvad jeg ikke noterende mig så meget sidste gang, var udviklingen i glasset. Den har virkelig tiden med sig og den åbner successivt op for dybere og mere varmblodige frugter, herunder frugtsødmer, men alt er holdt i et stramt snit uden nogen dikkedarer. Det charmer på ingen måde den easy-going Champagne drikker, men holder så sandelig nysgerrigheden kørende. Jeg vil nu gemme de resterende flasker i 5-6 år. I øvrigt en brillant Champagne til mad.

Maj-2008

1999 Petrolo, Galatrona

(100% Merlot)

Det skal siges, at vinen blev indtaget under særdeles afslappet former, hvor der var larm og gang i familiestemning rundt om bordet. Vinen har masser af solbær, blåbær, en smule likør, samt en silkeblød hinde omkring frugtkernen. Der kommer langsomt en lille smule tørrende frugter til, samt læder og urter (ganske glimrende). Smagen er stadig til den ungdommelige side med fast tanniner og en lidt bitter afslutning. Hmmm…jeg ved ikke rigtigt – der var momenter, hvor lidt mineralsk kølighed ramte vinen, men så blev det kort efter forstyrret af sorte tjære lignende noter og jeg må sige, at overall er vinen komplet ligegyldig på den fordybende konto. Det gled dog ned og familiestemningen var god.

Maj-2008

2003 David Leclapart ”L’Apotre” BdB, Champagne

(Deg. december 2007)

Der manglede ikke positive tillægsord fra min side, sidste gang jeg havde Aporte foran mig i private omgivelser. Her i glasset snurrer den netop frigivne og udfordrende årgang 2003, som er en helt anden vin end den yderste komplekse årgang 2002. Vinen starter igen en smule bekymrende (ligesom 2002) – den forekommer klumpet med mørke frugtdoser – fad-påvirkning, tunge vaniljehofter og fuldkommen mangel på fokus, friskhed og finesse. Vel er frugten dyb, men balancen mangler. På dette tidspunkt, er det som smager nærliggende, at fælde dom og konkludere på den varme 2003 årgang. Og så….vores yngste datter skal ligges i seng og en kunstpause indtræder på ca. 10 minutter. Vi returnerer – dufter – pause – der bliver stille - nogen har kysset frøen. Champagnen er nu ganske enkelt himmelsk; honningmelon, safran, mælkechokolade, lune Croissanter og vigtigst af alt, så er fokus kommet tilbage. Men det er ikke slut endnu – fase 3 indtræder en time efter flasken har været åben, hvor bionoterne kommer til syne – de nyvaskede lagner, pæresafter og banan noten er som en kølig brise i forelskelsen. Smagen er måske, der hvor magien brister lidt – tag ikke fejl, den er rasende charmerende, men decideret knivskarp mineralsk og elektrisk vil jeg ikke kalde den – bare vanvittig inviterende. Imponerende håndværk i en så udfordrende en årgang.

2001 Rieussec, Sauternes

Heftig lille halvflaske, som træder med store gummistøvler i glasset og botrytis regnfrakke, karamel, alkohol dryp og ekstrem olieret kerne. Den er voldsom, nærmest overvældende - men ikke magiske, da den efterlader en hul fornemmelse efter noget blomsterrigt og frisk syrespil. Jeg kan godt se, hvad den objektivt har gjort ved nogle, men hvor er finessen? Jeg er ikke decideret skuffet, bare ikke fortryllet.

Maj-2008

1999 Le Macchiole Scrio

Jeg har før startet en Scrio note med, at konstatere, at vinen aldrig har skuffet mig. Denne, i øvrigt min sidste flaske af 1999, skuffer mig så sandelig heller ikke. Den er perfekt moden for min Scrio-præference og har stadig lidt tilbage af urte-intensiteten, men ellers er vinen primært præget af animalske noter – dyrepels og eminent Syrah kølighed, mørke frugter og mild lakrids. Smagen er spændstig, kølig og kombinerer mineralsk personlighed og Toskansk varme til perfektion – nice – virkelig nice.Sidebemærkning – jeg testede vine i Zalto Bordeaux, kun for at skifte til Riedel Sommeliers – jeg nåede aldrig til Riedel.


Maj-2008

2002 Vilmart Grand Cellier Rubis Rosé, Champagne

(Indtaget på terassen)Jeg er verdens nemmeste offer, når det gælder Vilmart. Der er noget herligt forløsende – rent og æstetisk over denne producent. Jeg har smagt 1999 og 2000 af denne Rosé og jeg tør allerede nu godt løfte sløret for, at 2002 er den bedste af de tre. Den er så uimodståelig, at man skal være noget af en sur stodder for ikke, at trække på smilebåndet. Lig dertil endnu en betagende maj dag på terrassen, så er stillingen allerede 5-0 i ”Rubis” favør. Denne Pinky åbner med doser af rød Pinot frugt – jordbær, men samtidigt også abrikos, røg og nærmest sødlig tobak fra en kagekasse (jødekager). Smagen forbinder alle disse næse-associationer, men triumferer med yderst kælne Pinot safter. Eneste anke er måske, at fadpåvirkningen på dette ungdommelige tidspunkt har indflydelse og det hæmmer det mineralske islæt en anelse. Men anken hænger i en tynd tråd, fordi hvis der er noget Vilmart forstår, så er det at skabe elegance. Forglem heller ikke, at her er frugt i stride strømme. Jeg tror jeg har skrevet det før, men denne Champagne er Pinot Noir med bobler og for Bourgogne fans er der ingen vej udenom om den. Til prisen – uovertruffen.

Maj-2008

2004 Riecine, Chianti Classico Riserva

 


Simpelthen strålende Sangiovese næse, som i disse Champagne-affære tider, prikker lidt til min evige bistående kærlighed til denne drue. Vinen er djævelsk frisk (serveret køligt + Zalto glas) og den røde klare frugt står rank i glasset med sødlige kirsebærnuancer, vanilje (fra faddet) og lidt mørke bær emmer også ud sammen med sødlige lakrids strofer. Smagen er pokkers dejlig, ung men godt skruet sammen i Sangiovesens klassiske klæder. Noget af det bedste ved denne vin, er at den er 110% Italiensk. Sidebemærkning - det klædte vinen at blive serveret til den kølige side, så den røde frugt rigtig kan give sin sårbare og subtile udtryk.
 
Maj-2008

1998 Selosse Vintage BdB, Champagne

(Deg. 7-februar 2007)

En smuk dag I maj. Pighvarsuppe og Champagne. Ikke ligefrem det værste man kan byde sig selv. Værre bliver det heller ikke, at det er Jacques Selosse som bruser fra de fabelagtige Zalto Champagneglas. Selosse er måske min yndlingsproducent i Champagne, men jeg havde faktisk lave forventninger til denne sag, da kritiske røster omkring mig, havde nedtonet '98eren. Lad mig slå fast fra start, at 1998 ikke er på niveau med 1996 - det ville også være noget af en overraskelse. Lad mig også slå fast, at Anselme Selosse kan lave Champagne, som ingen anden. For pokker den er lækker og allerede nu relativ åben. Relativ betyder, at den hele tiden giver mere fra sig, men havde jeg haft mere tid (og en større flaske) ville den helt sikkert have strukket sig helt ud. Vi har den helt klassiske Selosse stil med dybe og varmblodige frugter, som lagrer i valnødder, smeltet smør på toastbrød, marcipan, karameldufte, men også eksotiske blomster, som en forførende aftenparfume. Trods disse maskuline udtryk er det heldigvis en Champagne og den hviler fuldstændigt i sig selv uden på noget tidspunkt, at kamme over. Det er også en af de Champagner, hvor man bruger meget tid med næsen i glasset, da nye lag hele tiden kommer til. Smagen er himmelsk fyldig og med en gyngende brusende kraftfuld finale. Den mangler det overdrevne mineralske udtryk, som 1996 havde, og som gjorde hele oplevelse til ren magi. Men går man tilbage til næsen, indvier den heller ikke til denne type dans og derfor er helhedsoplevelsen stadig skøn. Endnu en fabelagtig Champagne fra Selosse

2004 David Leclapart L’Artiste BdB, Champagne

(Deg. August-2007 – Artiste lagrer på halvt stål og halvt fad)

Man begynder langsomt, at forstå hvorfor Krug, Salon og andre af store traditionelle Champagnehuse frigiver deres Champagner med noget alder på. Artiste er voldsom ung og har i starten nærmest kun grøn æblesaft, citrus, mineralsk støv og duften af nyvasket lagner i næsen. Men der kommer gradvist små ting til og æblesafterne bliver langsomt podet med pære og vaniljepulver (småkager), samt den biodynamiske banan-note. Banan-noten, har jeg set før i Selosse Initiale, så den skræmmer mig ikke så meget mere, tværtimod – den giver en herlig lethed til Champagnen. Smagen er ufattelig mineralsk, stram, syrepakket og kan slet ikke strække sig fuldt ud endnu. Det giver sig blandt andet udtryk i en eftersmag, som mangler noget fedme, smørelse og fylde. Jeg føler mig totalt nøgen når jeg smager sådan noget her – man skal virkelig fokusere, hvis man vil have et brugbart indtryk. Det lette svar er naturligvis – gem i 5-6 år, men skal jeg sige noget her og nu, vil jeg beundre denne utrolige friskhed, som er som en brise fyldt med krystalliseret primære rene frugtsafter. Hvis du er til Riesling i den kølige ende af spektret, så er Artiste måske ikke det værste, da syreprofil og æble/pære tonerne har nogle ligheder.

Maj-2008

2005 Dönnhoff Hermannshöhle Auslese

Uhyggelig præcis og slank vin med citrus, mango og hyldeblomst. Smagen er knivskarp og dansende let i munden. Stor vin.

April-2008

2001 Le Macchiole ”Paleo”

Den bliver bare bedre hele tiden. Eminent stringent og unik vin, som denne aften blev hældt direkte på karaffel og derfra i glassene. Kernemælk, cedertræ og noter, som flirter med toner af karamel. Smagen er så appetitlig og så linær, at jeg allerede nu glæder mig til min næste flaske.

Apr-2008

2004 Calera Pinot Noir ”Selleck Vineyard”

Temmelig uimodståelig vin, som stort set spiller på alle strenge. Den har en fabelagtig sødme og måske blev den hurtigt gættet til US-Pinot, men for pokker den har en blændende elegance både i næse og mund. Min erfaring med US-Pinot Noir er til at overse, men jeg tør godt vove pelsen til at sige, at denne er den bedste jeg til dato har smagt.


April 2008

2005 Diel Caroline

Skulle have været en lille driller, men det tog ikke mindre end 5 sekunder før mine to gæster gættede den. Kølig starter med hindbærgrus, men med varme og luft kommer sødmefuld lakrids. Den er sgu’ lækker.

1999 Philipponnat Clos des Goisses

(Deg. Mar-2007)

Naturligvis for ung, men jeg kunne alligevel ikke dy mig. Tilbageholdende, men dog kraftfuldt udtryk i mørke valnøddepræget frugter. Smagen er svulstig med en god krydret undertone. Gik fint til osten og pata negra. Men gem laaaaaangt væk.

1997 Vilmart Coeur de Cuvée

En skygge af sig selv i forhold til den flaske jeg drak i marts. Kun citrus og blomster. Smagen er dog dejlig, med det klare høje syrespil.

2002 Agrapart ”Venus” BdB, Champagne

(Deg-Juni 2007)

Min rejse fortsætter ind i det ukendte. Venus er en langsom starter – virkelig langsom. Jeg serverede den med en minimalistisk kammuslingesalat, som var tilberedt med citrongræs, oliven, basilikum, mozzarella og tomat. Retten har jeg med succes prøvet før til Champagne og den har det med at fremprovokere noget indre sødme i en ung og stramtantet sag, som min formodning var omkring Venus. Venus kan i særdeleshed lide maden og især syrespillet. Men den florale side lader så sandelig vente på sig, men når den så viser sig, så er det også ment med alvor i stemmen. Noterne er klassiske i den forstand, at de besidder – smør, toast, blomster og vanilje i en tætpakket mineralsk kapsel. X-factoren her er renheden og her taler Venus med store mineralske bogstaver. Smagen er stadig forholdsvis reserveret, men vidner om rasende godt potentiale med blændende syrefriskhed og smæld i ganesafterne. Det sidste glas, var på det aromatiske barometer, det absolutte bedste – gem for pokker – Gem.

April-2008

2003 Jacques Lassaigne, Millésime Blanc de Blancs, Champagne

Endnu en helt ukendt Champagne for mig, men der bliver med garanti flere af sådanne, da jeg nu for alvor har sat mig for at blive mere vidende omkring Champagne. Den varme 03-årgang føltes slet ikke i denne super friske mineralske sag, som emmer af melon, blomsterparfumer, honning og så sandelig hvid bourgogne associationer. Smagen holder samme stramme tilgang, udført i ophøjet gang, men kanter sig så lidt på de sidste meter og bitre elementer tager noget balance væk. Den kommer derfor ikke fuldt ud i eftersmagen og her ser man måske noget af 2003 problematikken. Når det er sagt skal den stadig have en stor ros for at vise så flot elegance og jeg kommer med garanti til at smage mere Jacques Lassaigne, når 2004 årgangen lander.

April-2008

1996 E. Pira, Barolo Cannubi Boschis

Jeg læste for nylig den kære Galloni udtale, at det var tid til at drikke denne vin. Vinen virker på ingen måde træt, da den efter 2½ times dekantering landede i de meget specielle Zalto Bourgogne glas. Meget klassisk Barolo stil med tørrede frugter, kamfer og violer. Smagen følger trop og er holdt i et stramt snit med tørt klassisk syrebid, som fruen i huset fandt lidt for tørt. Måske er det de udtørrende frugter, som danner grundlaget for at frugten er på retræte og derfor denne løftede Galloni pegefinger. Jeg kan dertil godt være enig og vinen byder ikke på megen saftighed, men jeg skal bemærke, at den udviklede sig hele tiden i glasset og for mig en klassisk god Barolo nydelse.

April-2008

NV Selosse ”Initiale”, Champagne

(Deg. 26/10-2007)

Til Carlos store Smagning på Søllerød dukkede Initial pludselig op, som blind passager – generøst doneret af Steen. Ikke kun var den joker, men den var også en afstikker, som på en eller anden måde efterlod mig med en form for fortvivlelse. Sagt på anden vis – jeg måtte simpelthen smage den igen. Den åbner helt anderledes end på Søllerød Kro. Mere kontrolleret – subtil, sårbar og med kælne pære/æble safter. Den tørrede frugtpose, med banan og skumfidus er her kun i de fjerne kroge, men ingen tvivl om, at det her er en Champagne med stor personlighed. Smagen er pirrende, intens og irriterende betagende med skøn frugthave og en finish som kilder smilehullerne og sænker pulsen. Den gode Anselme kan lave Champagne, som ingen anden og for at bruge et godt citat fra netop Steen, så er Initiale den største No-brainer af alle Champagner – køb i rå mængde.

April-2008

2004 Le Macchiole, ”Paleo”

Har man forelsket sig i Italiensk vin, er min erfaring, at kærligheden langsomt skinner på de traditionelle områder med ligeså traditionelle druer. På den konto er stilling 0-1, når Paleo træder ind på scenen. Bedre bliver det ikke, at der er Bolgheri vin og dens fortid og drue-transformation ikke ligefrem skriger på traditioner. Sagt på anden vis, hvor mange har egentlig en kærlighedsaffære kørende med en Italiensk 100% Cabernet Franc vin? Jeg tror denne indledning er vigtig, så man kan lade parader falde og bare lytte og smage – for det her er et mesterligt værk. Vinen blev testet to timer før indtagelse, og viste med det samme charmerende med sødlige strejf af pibetobak, renhed, elegance og solbær/brombær safter. Idet jeg ville følge vinen mere analytisk end normalt valgte jeg ikke at dekantere umiddelbart, men satte bare proppen tilbage i flasken. To timer senere var vine i to forskellige glas (det vender jeg tilbage til) med nogenlunde samme indtryk. Herefter smed jeg det resterende indhold på en karaffel og fulgte den over 3 timer. Den ændrer sig med det samme og ikke umiddelbart til det bedre, da de sødlige nuancer trak sig tilbage og den blev mere reserveret. Heldigvis varer denne fase kun 30 minutter og nu kommer regulær storhed til syne. Våbnet her heder urter og mineraler og kender man sin Le Macchiole ABC ved man, at man er ”kommet hjem”. Smagen er helt fænomenal og jeg mener virkelig fænomenal, hvilket overskud, hvilken kontrol – det er simpelthen utroligt, at en så lineær en vin kan besidde så megen kraft. Det man skal ligge mærke til i smagen er strukturen og det tanniske bid, som på den ene side efterlader temmelig megen garvesyre, men laver 2 overbygninger i form af et drilsk ”tunge-krøl” og derefter et mineralsk smæld, som bare bliver ved. Lig dertil et helt overdådigt lag af frugt og toskansk varme – så er magien fuldendt for alle elskere af Italiensk vin. Spørgsmålet er så bare om man vil lytte? - for mig var det ren overgivelse. 2001 var en mere stringent vin – men 2004 virker nærmest skræmmende, hvis det var en duel på liv og død mellem de to.

Glassene: Riedel Sommeliers og Zalto Bordeaux. Jeg kan ikke udpege en vinder. Jeg gik simpelthen kold i sammenligningsduellen mellem de to, da det tog for meget fokus for mit egentlig formål, at bare nyde vinen. Jeg endte dog med, at drikke vinen af Zalto

NV Egly-Ouriet Blanc de Noirs, Champagne

(Deg. Jun-2004)
God start – endnu bedre udvikling, men en lidt gusten afslutning. Denne fredags champagne blev indtaget med nogle intense smagsbomber / hapsere og efterfølgende oste, hvortil den gjorde sig fint. Åbningen er lidt stramtantet og viser for meget hård ”brus”, som om den var fornærmet af, at bliver åbnet. Herefter kommer der facon og liv opstår med et massiv lag af frugt, men også med denne rå tone i evigt spil – som er et af denne champagnes varemærker, men som desværre vil fremstå bedre hvis frugtoasen havde haft flere bløde og dybe frugter. Når det er sagt, så glider den nu ganske godt ned og i takt med at oste kommer på bordet med syltede valnødder og sortfodsskinke, begynder den rå masse af få et modspil. Det sidste glas eller to, går derimod mere i sig selv og den alvorlige mine kommer på igen og frugten bliver bitter/sur - ikke videre fornøjelig. Jeg har smagt bedre degoreringer af denne vin, som trods alt tilhører den absolutte top af NV-ligaen.

Mar-2008

2002 David Léclapart ”l`Apôtre” BdB, Champagne

(Deg. April-2006)

Jeg skal virkelig koncentrere mig her, fordi det er en af de noter, hvor de emotionelle følelser ender med at løbe med overskrifterne. Vi lader lige pulsen falde for en stund, for det her er stort – RIGTIGT STORT. Jeg vil gå så lagt til at sige, at en stjerne er født (eller har jeg bare sovet i timen?). Det er en af de mest betagende næser jeg nogensinde er stødt på, som dog lige fra åbningen skræmmer lidt, da man får sin tvivl om Champagnen kan balancere. Sagen er, at det emmer af røg og fadtoner, men heldigvis var det kun et lille forspil. Hefter går det løs. Tæppet falder og så starter et overdådigt show, som for min del spændte sig over 2 timer. Det ene komplekse spektrum efter det andet åbner sig med dyb, virkelig dybe komplekse lag af kaffebønner, chokolade, marcipan og mynte. Mynten lyder måske uskyldigt, men i dette selskab er det saltet på ægget og det er total arrogance at skyde så sublim og raffineret en note af i så dyb og vinøs en Champagne. Smagen; fuldender rejsen – hårene begynder at rejse sig, i takt med, at en uhørt lang vinøs, elegant, omfavnende, og så spændstigt smuk afstemt eftersmag sætter et punktum jeg sent vil glemme. Jeg flyver - sæt mig aldrig ned på jorden igen. GIGANTISK!!!!!!

Apr-2008

1997 Ornellaia

Indtaget under særdeles afslappet former – mere et indtryk end et SN)Temmelig potent med et enormt frugtoverskud. Næsen har en dyb, men desværre også lidt for varm næse i min bog. Den reddes dog flot i form af dette ustyrlige niveau af frugt, som kommer med flere lag hele tiden og ganske god Toskansk urte varme. Flot vin – bestemt, selvom den mangler lidt personlighed i mig bog. Jeg foretrækker nu altså Masseto.

Mar-2008

2004 Dönnhoff Hermannshöhle GG

(Åbnet 20 timer i forvejen)Hvad skal jeg sige – fuldstændig overgivelse det her – måske en af de mest charmerende hvidvine jeg nogensinde har smagt. Næsen er; lime, blomster, citrus i krystalliseret form. Det hele er leveret i fineste indpakning, med et fokus jeg sjældent har set magen. Smagen er ren fryd – læskende, mineralsk og igen denne overlegne renhed. Årgang 2004 for Tysk Riesling har altså noget helt eventyrligt i min bog.

Mar-2008

1996 Barbaresco, Sori Paitin

Virkelig nice – yderst delikat og feminin, med underspillet kraft – lige efter Barbaresco-bogen. Næsen besidder super elegante akkorder, med tilbagetrukket tørrede frugter, skovbund og violer. Smagen er præget af en startende moden tone, men cremet element og en præcis 1996 struktur. Selvom alting er præcist præsenteret ville drikke denne vin nu og 3-5 år frem. 1988 Veuve Clicquot Rare VintageStarter skidt med duften af støvet sofa, gammel frugt og nedfaldne æbler. Men, heldigvis tager det ikke lang tid før en blændende friskhed ligger sig omkring vinen og resultatet er ikke mindre end blændende. Richard Juhlin kalder denne vin en slags Benchmark vin og, hvis man vil få et indtryk af, hvordan en topmoden Champagne smager så er benchmark den rigtige betegnelse. Den betagende næse består af karamel, abrikos og en blanding af overmodne og friske æbler. Smagen er blændende, mild, læskende og frisk – fremragende

Mar-2008

NV / 2005 Cedric Bouchard / Roses de Jeanne ”Les Urles”, Champagne

(100% Pinot Noir – Årlig produktion 3.300 – 3.600 flasker)

Normalt søger jeg sjældent råd når jeg køber vin, men når det gælder Champagne føler jeg først, at rejsen er begyndt og derfor et denne fremgangsmåde naturlig for mig. Således bemærkede importøren af denne vin følgende – ”Les Urles smager, som sin helt egen”. Selvom det kunne lyde som det ældste salgstrick i verden, passer det ret godt. Næsen er ret svær at beskrive – den er i første ombæring ret tilbageholden med blomsterstøv og kølig jern/jod noter. Derfor går jagten på personligheden mere på ”feel” og her syntes jeg den triumferer med fabelagtig friskhed, blandet med mørke toner, som nærmest stammer fra mineralsk støv og roseblade. Smagen følger godt op med intense mørke fraseringer og god blanding af mineralske undertoner. Noget af den mineralske kommer dog fra en lidt uforløst kantet tone, som savner lidt fedme (den er uden dosage), men årgangen taget i betragtning og den generelle friskhed spiller det alligevel ret fint. En Champagne, som ikke charmerer den uprøvede smager, men lytter man godt efter finder man en stærk personlighed og noget unikt.

2004 Heymann-Löwenstein, Riesling Kirchberg

(Åbnet 10 timer i forvejen)

Enten er det Heymann-Löwenstein eller så er det årgang 2004, som fænger mig. Eller måske et det i virkeligheden en kombination. Denne vin har jeg vel smagt en 8-10 gange, da det var en af mine bryllupsvine, så jeg kender den rigtig godt. Anderledes nu – her 1½-år efter, er at vinen er mere harmonisk – eller så er jeg blevet mere indsluset i Heymann-Löwenstein univers. Jeg skal tilstå, at jeg til tider har haft reservationer omkring denne producent, da de krydrede toner har overskygget vinens elegance, men jeg tror langsomt jeg er ved at lære at servere det rigtig mad til Hr. Löwenstein vine og give dem den luft, som de har behov for. Denne vin havde nu ikke behov for det helt store tilskud af ilt, men gav den lige lidt for en sikkerheds skyld. Den åbner med betagende blomstermark (hovedsageligt liljer), fersken, ananas og Heymann-Löwenstein klassiske krydret note af skiferstøv og hvid pepper. Smagen er spot on, elegant (2004 ahhh), læskende og med den krydret ”HL-note”, som varmen i ganen i finalen. En mini R-Rothlay, som ikke er så kraftfuld, kompleks, men har lidt af magien. En yderst behagelig vin.

2004 Vietti, Barbera , ”La Crena”

Fin åbning – med god intensitet, elegance og en blanding af mørke bæreforekomster (herunder mørke kirsebær) og en tenderende tørrede frugt stil. Alt i skønneste orden mens farmand lavede noget god Pasta. Ahhh…45 min. senere - sætter sig ned med familien samlet om bordet – og bang!!! – vinen er totalt lukket ned. Sort, tjæret, irriterende og fjern – føj. I køleren med den til næste dag. Dag 2 – sådan – så kører bussen igen, vinen har klassisk mørk Barbera frugt, god syre og masser af viril ung kraft og flot flot afstemt i finalen med masser af friskhed. Nice…men pas på…den er ved at lukke ned…gem et par år.

Mar-2008

1997 Vilmart, Coeur de Cuvee, Champagne

(80% Chardonnay – 20% Pinot Noir – 5.000 flasker produceret)

Årgang 1997 er skod i Champagne, men kender man til de skjulte passager i Champagne-biblen, ved man også at Vilmart er den grimme ælling i de skæve årgange. Spørgsmålet er så bare om eventyret her ender med; ”De levede lykkeligt til deres dages ende”? Svaret er - JA. Jeg er så imponeret over denne vins renhed, som altid er kendetegnet for Coeur de Cuvee, men her står det bare endnu skarpere end nogensinde. Det er ufatteligt så appetitlig denne Champagne er. Den åbner med fuldstændig fast masse af pirrende ung frugt, med blomsterbutik, citrus, melon og ananas. Smagen sidder lige i skabet og efterlader doser af cremet frugt i finalen. Den åbner så i løbet af aftenen gradvist for Coeur de Cuvee kendetegn – denne nærmest arrogante, men samtidige subtile, snært af anis. Selvom den udviklede sig med tiden i glasset og har flere gode år i sig, er den umulig ikke at sætter tænderne i allerede nu – imponerende.

1996 Masseto

(100% Merlot)

Jeg ville ønske kritikere af Merlot kunne smage denne vin. Ikke fordi det er den bedste Masseto jeg har smagt – endog langt fra. Men vinen har så meget klasse og Italiensk varmblodighed, at det er umuligt for mig ikke at blive betaget. Næsen starter med en perfekt modenhed, cedertræ og en klædelig lædertone. Disse lædertoner forbinder de færreste med Merlot og de fortager sig også en smule i takt med, at vinen åbner sig. De transformeres til herlige tørrede frugter og blandet med ærbar elegance og god kompleksitet står vinen fabelagtig rank i glasset. Smagen holder alt hvad næsen lover og har mærkbar tørstoffer (også sjældent for Merlot) og masser af Italiensk Varme. I starten føltes vinen lidt tør og frugtfattig men også det kom der styr på i takt med luft. Dette lyder jo næsten perfekt, men det er det ikke helt. Vi mangler et generelt løft af alle komponenter, men det var jeg næsten klar over i den svære 1996 Årgang. Dog sætter Masseto tryk streg under dens elegance og drikkeglæde og ikke mindst et åndehul til detroniserede Merlot rivaler med mælkechokolade/budding-struktur. Sluttelig - en rigtig madvin.

1999 Lamborghini Campoleone

50% Sangiovese / 50% Merlot)

Jeg er virkelig i tvivl omkring denne vin – eller er jeg? Den er bestemt well made og alt det der. En sexet vin med gyngende chokolade hofter og behagelig. Mit dilemma er lidt at sidestille med makrel i tomat, serveret på det bedste rugbrød fra bageren med mayonnaise og agurk på toppen. En servering, som jeg med jævne mellemrum kan indtage en lørdag formiddag og som smager mig vel. Men jeg har glemt den 4 hundrededele efter jeg har skyllet den dårlige ånde ud med et glas Rynkeby saftevand. Campoleone er mildt sagt dødssyg. Den åbner ellers med noget, som lugter af noget rigtigt. Sangiovese sætter sit præg med lædertoner, ærbar frugt, som vidner om vin. Tilsæt så de 50% Merlot, som i dette tilfælde er fyldet fra en Toms Chokolade skildpadde, solbær og hvis tekstur mest af alt minder om bamselines hud. Den falder aldeles fladt og kønsløst i ganen, at det hele bare kan være fuldstændigt ligegyldigt. Lig dertil bitre varme elementer, som kommer fra for meget fadbrug, så er katastrofen endelig - nej nej nej og atter nej. Hvad er jeg så i tvivl om? Ja den røg da ned – jeg er stadig i live. Jeg tror jeg vil lade den falde ind i kategorien; actionfilm, som ikke er pirrende for sjælen, men kan være underholdende, eller bare; Makrel i tomat.

2006 Dönnhoff Hermannshöhle GG

(Dekanteret 3 timer)Hmmm…Dönnhoff er jo min helt – så jeg havde høje forventninger til denne vin. Vinen er bestemt god, men den viser nogle tegn på tilbageholdenhed og de første tegn på at være på vej til at lukke ned – eller gør den? Åbningen er hæderlig, men viser tegn på denne lidt støvet hårde fennikel/mineral noter, som blander sig med en ellers temmelig elegant og blomstrende stil. Heldigvis er tiden med den – den tager godt på i vægt og denne lidt irritable fennikel note fiser lidt ud (dog ikke helt) og Dönnhoff smørelse kommer til med friske citrus parfumer og tager vinen til et højere niveau. Selvom vinen blev indtaget under særdeles afslappet rammer (siddende på gulvet til X-factor med Tv-dinner) følte jeg aldrig at vinen havde magien og de nødvendige komplekse til af forføre mig 100%. Jeg havde dog en fornemmelse af, at jeg havde snuset til lidt af stjernestøvet, men der hvilede hele tiden et reserveret ydre over den, som får mig til at tro at vinen langsomt er ved at lukke ned.

Mar-2008

Noter: Maj 2008

Udover nedenstående bød Maj 2008 på to mindeværdige smagninger – Champagne på Geranium og Dennis’ Riesling smagning (post lige nogle noter, boys)

2004 David Leclapart L’Artiste BdB, Champagne
(Deg. August-2007 – Artiste lagrer på halvt stål og halvt fad)

Man begynder langsomt, at forstå hvorfor Krug, Salon og andre af store traditionelle Champagnehuse frigiver deres Champagner med noget alder på. Artiste er voldsom ung og har i starten nærmest kun grøn æblesaft, citrus, mineralsk støv og duften af nyvasket lagner i næsen. Men der kommer gradvist små ting til og æblesafterne bliver langsomt podet med pære og vaniljepulver (småkager), samt den biodynamiske banan-note. Banan-noten, har jeg set før i Selosse Initiale, så den skræmmer mig ikke så meget mere, tværtimod – den giver en herlig lethed til Champagnen. Smagen er ufattelig mineralsk, stram, syrepakket og kan slet ikke strække sig fuldt ud endnu. Det giver sig blandt andet udtryk i en eftersmag, som mangler noget fedme, smørelse og fylde. Jeg føler mig totalt nøgen når jeg smager sådan noget her – man skal virkelig fokusere, hvis man vil have et brugbart indtryk. Det lette svar er naturligvis – gem i 5-6 år, men skal jeg sige noget her og nu, vil jeg beundre denne utrolige friskhed, som er som en brise fyldt med krystalliseret primære rene frugtsafter. Hvis du er til Riesling i den kølige ende af spektret, så er Artiste måske ikke det værste, da syreprofil og æble/pære tonerne har nogle ligheder.


1998 Selosse Vintage BdB, Champagne
(Deg. 7-februar 2007)

En smuk dag I maj. Pighvarsuppe og Champagne. Ikke ligefrem det værste man kan byde sig selv. Værre bliver det heller ikke, at det er Jacques Selosse som bruser fra de fabelagtige Zalto Champagneglas. Selosse er måske min yndlingsproducent i Champagne, men jeg havde faktisk lave forventninger til denne sag, da kritiske røster omkring mig, havde nedtonet '98eren. Lad mig slå fast fra start, at 1998 ikke er på niveau med 1996 - det ville også være noget af en overraskelse. Lad mig også slå fast, at Anselme Selosse kan lave Champagne, som ingen anden. For pokker den er lækker og allerede nu relativ åben. Relativ betyder, at den hele tiden giver mere fra sig, men havde jeg haft mere tid (og en større flaske) ville den helt sikkert have strukket sig helt ud. Vi har den helt klassiske Selosse stil med dybe og varmblodige frugter, som lagrer i valnødder, smeltet smør på toastbrød, marcipan, karameldufte, men også eksotiske blomster, som en forførende aftenparfume. Trods disse maskuline udtryk er det heldigvis en Champagne og den hviler fuldstændigt i sig selv uden på noget tidspunkt, at kamme over. Det er også en af de Champagner, hvor man bruger meget tid med næsen i glasset, da nye lag hele tiden kommer til. Smagen er himmelsk fyldig og med en gyngende brusende kraftfuld finale. Den mangler det overdrevne mineralske udtryk, som 1996 havde, og som gjorde hele oplevelse til ren magi. Men går man tilbage til næsen, indvier den heller ikke til denne type dans og derfor er helhedsoplevelsen stadig skøn. Endnu en fabelagtig Champagne fra Selosse

2004 Riecine, Chianti Classico Riserva,

Simpelthen strålende Sangiovese næse, som i disse Champagne-affære tider, prikker lidt til min evige bistående kærlighed til denne drue. Vinen er djævelsk frisk (serveret køligt + Zalto glas) og den røde klare frugt står rank i glasset med sødlige kirsebærnuancer, vanilje (fra faddet) og lidt mørke bær emmer også ud sammen med sødlige lakrids strofer. Smagen er pokkers dejlig, ung men godt skruet sammen i Sangiovesens klassiske klæder. Noget af det bedste ved denne vin, er at den er 110% Italiensk. Sidebemærkning - det klædte vinen at blive serveret til den kølige side, så den røde frugt rigtig kan give sin sårbare og subtile udtryk.

2002 Vilmart Grand Cellier Rubis Rosé, Champagne
(Indtaget på terassen)

Jeg er verdens nemmeste offer, når det gælder Vilmart. Der er noget herligt forløsende – rent og æstetisk over denne producent. Jeg har smagt 1999 og 2000 af denne Rosé og jeg tør allerede nu godt løfte sløret for, at 2002 er den bedste af de tre. Den er så uimodståelig, at man skal være noget af en sur stodder for ikke, at trække på smilebåndet. Lig dertil endnu en betagende maj dag på terrassen, så er stillingen allerede 5-0 i ”Rubis” favør. Denne Pinky åbner med doser af rød Pinot frugt – jordbær, men samtidigt også abrikos, røg og nærmest sødlig tobak fra en kagekasse (jødekager). Smagen forbinder alle disse næse-associationer, men triumferer med yderst kælne Pinot safter. Eneste anke er måske, at fadpåvirkningen på dette ungdommelige tidspunkt har indflydelse og det hæmmer det mineralske islæt en anelse. Men anken hænger i en tynd tråd, fordi hvis der er noget Vilmart forstår, så er det at skabe elegance. Forglem heller ikke, at her er frugt i stride strømme. Jeg tror jeg har skrevet det før, men denne Champagne er Pinot Noir med bobler og for Bourgogne fans er der ingen vej udenom om den. Til prisen – uovertruffen.


1999 Le Macchiole Scrio,

Jeg har før startet en Scrio note med, at konstatere, at vinen aldrig har skuffet mig. Denne, i øvrigt min sidste flaske af 1999, skuffer mig så sandelig heller ikke. Den er perfekt moden for min Scrio-præference og har stadig lidt tilbage af urte-intensiteten, men ellers er vinen primært præget af animalske noter – dyrepels og eminent Syrah kølighed, mørke frugter og mild lakrids. Smagen er spændstig, kølig og kombinerer mineralsk personlighed og Toskansk varme til perfektion – nice – virkelig nice.Sidebemærkning – jeg testede vine i Zalto Bordeaux, kun for at skifte til Riedel Sommeliers – jeg nåede aldrig til Riedel.

2001 Rieussec, Sauternes

Heftig lille halvflaske, som træder med store gummistøvler i glasset og botrytis regnfrakke, karamel, alkohol dryp og ekstrem olieret kerne. Den er voldsom, nærmest overvældende - men ikke magiske, da den efterlader en hul fornemmelse efter noget blomsterrigt og frisk syrespil. Jeg kan godt se, hvad den objektivt har gjort ved nogle, men hvor er finessen? Jeg er ikke decideret skuffet, bare ikke fortryllet.

2003 David Leclapart ”L’Apotre” BdB, Champagne
(Deg. december 2007)

Der manglede ikke positive tillægsord fra min side, sidste gang jeg havde Aporte foran mig i private omgivelser. Her i glasset snurrer den netop frigivne og udfordrende årgang 2003, som er en helt anden vin end den yderste komplekse årgang 2002. Vinen starter igen en smule bekymrende (ligesom 2002) – den forekommer klumpet med mørke frugtdoser – fad-påvirkning, tunge vaniljehofter og fuldkommen mangel på fokus, friskhed og finesse. Vel er frugten dyb, men balancen mangler. På dette tidspunkt, er det som smager nærliggende, at fælde dom og konkludere på den varme 2003 årgang. Og så….vores yngste datter skal ligges i seng og en kunstpause indtræder på ca. 10 minutter. Vi returnerer – dufter – pause – der bliver stille - nogen har kysset frøen. Champagnen er nu ganske enkelt himmelsk; honningmelon, safran, mælkechokolade, lune Croissanter og vigtigst af alt, så er fokus kommet tilbage. Men det er ikke slut endnu – fase 3 indtræder en time efter flasken har været åben, hvor bionoterne kommer til syne – de nyvaskede lagner, pæresafter og banan noten er som en kølig brise i forelskelsen. Smagen er måske, der hvor magien brister lidt – tag ikke fejl, den er rasende charmerende, men decideret knivskarp mineralsk og elektrisk vil jeg ikke kalde den – bare vanvittig inviterende. Imponerende håndværk i en så udfordrende en årgang.






1999 Petrolo, Galatrona
(100% Merlot)

Det skal siges, at vinen blev indtaget under særdeles afslappet former, hvor der var larm og gang i familiestemning rundt om bordet. Vinen har masser af solbær, blåbær, en smule likør, samt en silkeblød hinde omkring frugtkernen. Der kommer langsomt en lille smule tørrende frugter til, samt læder og urter (ganske glimrende). Smagen er stadig til den ungdommelige side med fast tanniner og en lidt bitter afslutning. Hmmm…jeg ved ikke rigtigt – der var momenter, hvor lidt mineralsk kølighed ramte vinen, men så blev det kort efter forstyrret af sorte tjære lignende noter og jeg må sige, at overall er vinen komplet ligegyldig på den fordybende konto. Det gled dog ned og familiestemningen var god.

NV / 2005 Cedric Bouchard / Roses de Jeanne ”Les Urles”, Champagne

Jeg måtte prøve den igen. Min opfattelse af denne vin minder stadig om mit første møde. Det er en sofistikeret Champagne, som har yderst fascinerende træk, men også en del uforløste ungdommelig træk. Dens force er, som sidste gang, dens personlighed. Den er sin helt egen og med de mørke rustikke Pinot træk og rosebladene, samt dette lidt racerene og til tider hårde blomsterstøv er en del af vinens personlighed. Hvad jeg ikke noterende mig så meget sidste gang, var udviklingen i glasset. Den har virkelig tiden med sig og den åbner successivt op for dybere og mere varmblodige frugter, herunder frugtsødmer, men alt er holdt i et stramt snit uden nogen dikkedarer. Det charmer på ingen måde den easy-going Champagne drikker, men holder så sandelig nysgerrigheden kørende. Jeg vil nu gemme de resterende flasker i 5-6 år. I øvrigt en brillant Champagne til mad.

Andre vine smagt i maj – ingen noter, kun få tanker noget tid efter indtagelse:


2007 Geyerhof, Riesling Sprinzenberg

Sindssyg frisk vin, med blændende citrusparfumer og fennikel anslag. Bedst på dag et.

2006 Mark Tempé, Pinot Blanc ”Zellenberg”

Temmelig kælen med akacie honning, eksotiske blomster, karamel tanker – men aldrig tung. Læskende afslutning. Spændende. Falder lidt sammen på dag 2, når temperaturen øges.

2006 Filliaboa, Spanien

Den perfekte skaldyrsvin med spændstigt syrespil, havluft, grape, citrus og sydlige himmelstrøg. Sommer og sol.

2004 Heymann Löwenstein, Kirchberg.

God igen og vinder med luft. Jjeg har skrevet mere detaljerede noter om den tidligere.

2006 Keller, Riesling Trocken

Lukker nu hurtige ned i glasset – til prisen findes det ikke bedre.

2007 Batzella "Mezzodi", Bolgheri, Italien
(70% Viognier 30% Sauvignon Blanc)

Klassisk Italiensk hvid åbning med fennikel og citrus frugter – men så ændrer vinen sig. Faktisk er glasudviklingen interessant. Den bliver en nærmest olieret – fin svævende vin og fornemmelse er nu blomsterrig og sødmefuld…herlig herlig. Smagen er dog alt for kort og mangler syresmæld.

2004 Batzella, Rosso Superiore "TAM" , Bolgheri, Italien
(60%Cab.Sauvignon 40% Cab.Franc)

Stokkene virker for unge – vinen er for simpel.

2005 Clos Mogador ”Nelin”

Slet ikke i nærheden af min seneste oplevelse – alt for meget fad, med karamel og brændte indslag.

2003 Joh. Jos. Christoffel, Riesling Auslese, Ürziger Würzgaten

Klassisk tankstation i næsen – fordufter langsomt. Læskende – lige i skabet Mosel sag – ikke videre kompleks.



/Thomas