(Deg. 26/10-2007)
Til Carlos store Smagning på Søllerød dukkede Initial pludselig op, som blind passager – generøst doneret af Steen. Ikke kun var den joker, men den var også en afstikker, som på en eller anden måde efterlod mig med en form for fortvivlelse. Sagt på anden vis – jeg måtte simpelthen smage den igen. Den åbner helt anderledes end på Søllerød Kro. Mere kontrolleret – subtil, sårbar og med kælne pære/æble safter. Den tørrede frugtpose, med banan og skumfidus er her kun i de fjerne kroge, men ingen tvivl om, at det her er en Champagne med stor personlighed. Smagen er pirrende, intens og irriterende betagende med skøn frugthave og en finish som kilder smilehullerne og sænker pulsen. Den gode Anselme kan lave Champagne, som ingen anden og for at bruge et godt citat fra netop Steen, så er Initiale den største No-brainer af alle Champagner – køb i rå mængde.
April-2008
Tuesday, June 3, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment