(100% Merlot)
Jeg ville ønske kritikere af Merlot kunne smage denne vin. Ikke fordi det er den bedste Masseto jeg har smagt – endog langt fra. Men vinen har så meget klasse og Italiensk varmblodighed, at det er umuligt for mig ikke at blive betaget. Næsen starter med en perfekt modenhed, cedertræ og en klædelig lædertone. Disse lædertoner forbinder de færreste med Merlot og de fortager sig også en smule i takt med, at vinen åbner sig. De transformeres til herlige tørrede frugter og blandet med ærbar elegance og god kompleksitet står vinen fabelagtig rank i glasset. Smagen holder alt hvad næsen lover og har mærkbar tørstoffer (også sjældent for Merlot) og masser af Italiensk Varme. I starten føltes vinen lidt tør og frugtfattig men også det kom der styr på i takt med luft. Dette lyder jo næsten perfekt, men det er det ikke helt. Vi mangler et generelt løft af alle komponenter, men det var jeg næsten klar over i den svære 1996 Årgang. Dog sætter Masseto tryk streg under dens elegance og drikkeglæde og ikke mindst et åndehul til detroniserede Merlot rivaler med mælkechokolade/budding-struktur. Sluttelig - en rigtig madvin.
Tuesday, June 3, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment