Tuesday, June 3, 2008

2003 Jacques Lassaigne, Millésime Blanc de Blancs, Champagne

Endnu en helt ukendt Champagne for mig, men der bliver med garanti flere af sådanne, da jeg nu for alvor har sat mig for at blive mere vidende omkring Champagne. Den varme 03-årgang føltes slet ikke i denne super friske mineralske sag, som emmer af melon, blomsterparfumer, honning og så sandelig hvid bourgogne associationer. Smagen holder samme stramme tilgang, udført i ophøjet gang, men kanter sig så lidt på de sidste meter og bitre elementer tager noget balance væk. Den kommer derfor ikke fuldt ud i eftersmagen og her ser man måske noget af 2003 problematikken. Når det er sagt skal den stadig have en stor ros for at vise så flot elegance og jeg kommer med garanti til at smage mere Jacques Lassaigne, når 2004 årgangen lander.

April-2008

No comments: