(Deg. 7-februar 2007)
En smuk dag I maj. Pighvarsuppe og Champagne. Ikke ligefrem det værste man kan byde sig selv. Værre bliver det heller ikke, at det er Jacques Selosse som bruser fra de fabelagtige Zalto Champagneglas. Selosse er måske min yndlingsproducent i Champagne, men jeg havde faktisk lave forventninger til denne sag, da kritiske røster omkring mig, havde nedtonet '98eren. Lad mig slå fast fra start, at 1998 ikke er på niveau med 1996 - det ville også være noget af en overraskelse. Lad mig også slå fast, at Anselme Selosse kan lave Champagne, som ingen anden. For pokker den er lækker og allerede nu relativ åben. Relativ betyder, at den hele tiden giver mere fra sig, men havde jeg haft mere tid (og en større flaske) ville den helt sikkert have strukket sig helt ud. Vi har den helt klassiske Selosse stil med dybe og varmblodige frugter, som lagrer i valnødder, smeltet smør på toastbrød, marcipan, karameldufte, men også eksotiske blomster, som en forførende aftenparfume. Trods disse maskuline udtryk er det heldigvis en Champagne og den hviler fuldstændigt i sig selv uden på noget tidspunkt, at kamme over. Det er også en af de Champagner, hvor man bruger meget tid med næsen i glasset, da nye lag hele tiden kommer til. Smagen er himmelsk fyldig og med en gyngende brusende kraftfuld finale. Den mangler det overdrevne mineralske udtryk, som 1996 havde, og som gjorde hele oplevelse til ren magi. Men går man tilbage til næsen, indvier den heller ikke til denne type dans og derfor er helhedsoplevelsen stadig skøn. Endnu en fabelagtig Champagne fra Selosse
Tuesday, June 3, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment