(Deg. december 2007)
Der manglede ikke positive tillægsord fra min side, sidste gang jeg havde Aporte foran mig i private omgivelser. Her i glasset snurrer den netop frigivne og udfordrende årgang 2003, som er en helt anden vin end den yderste komplekse årgang 2002. Vinen starter igen en smule bekymrende (ligesom 2002) – den forekommer klumpet med mørke frugtdoser – fad-påvirkning, tunge vaniljehofter og fuldkommen mangel på fokus, friskhed og finesse. Vel er frugten dyb, men balancen mangler. På dette tidspunkt, er det som smager nærliggende, at fælde dom og konkludere på den varme 2003 årgang. Og så….vores yngste datter skal ligges i seng og en kunstpause indtræder på ca. 10 minutter. Vi returnerer – dufter – pause – der bliver stille - nogen har kysset frøen. Champagnen er nu ganske enkelt himmelsk; honningmelon, safran, mælkechokolade, lune Croissanter og vigtigst af alt, så er fokus kommet tilbage. Men det er ikke slut endnu – fase 3 indtræder en time efter flasken har været åben, hvor bionoterne kommer til syne – de nyvaskede lagner, pæresafter og banan noten er som en kølig brise i forelskelsen. Smagen er måske, der hvor magien brister lidt – tag ikke fejl, den er rasende charmerende, men decideret knivskarp mineralsk og elektrisk vil jeg ikke kalde den – bare vanvittig inviterende. Imponerende håndværk i en så udfordrende en årgang.
Tuesday, June 3, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment