Tuesday, June 3, 2008

2004 David Leclapart L’Artiste BdB, Champagne

(Deg. August-2007 – Artiste lagrer på halvt stål og halvt fad)

Man begynder langsomt, at forstå hvorfor Krug, Salon og andre af store traditionelle Champagnehuse frigiver deres Champagner med noget alder på. Artiste er voldsom ung og har i starten nærmest kun grøn æblesaft, citrus, mineralsk støv og duften af nyvasket lagner i næsen. Men der kommer gradvist små ting til og æblesafterne bliver langsomt podet med pære og vaniljepulver (småkager), samt den biodynamiske banan-note. Banan-noten, har jeg set før i Selosse Initiale, så den skræmmer mig ikke så meget mere, tværtimod – den giver en herlig lethed til Champagnen. Smagen er ufattelig mineralsk, stram, syrepakket og kan slet ikke strække sig fuldt ud endnu. Det giver sig blandt andet udtryk i en eftersmag, som mangler noget fedme, smørelse og fylde. Jeg føler mig totalt nøgen når jeg smager sådan noget her – man skal virkelig fokusere, hvis man vil have et brugbart indtryk. Det lette svar er naturligvis – gem i 5-6 år, men skal jeg sige noget her og nu, vil jeg beundre denne utrolige friskhed, som er som en brise fyldt med krystalliseret primære rene frugtsafter. Hvis du er til Riesling i den kølige ende af spektret, så er Artiste måske ikke det værste, da syreprofil og æble/pære tonerne har nogle ligheder.

Maj-2008

No comments: