(Smagt over 2 dage; glas Riedel Sommeliers ”Riesling”)
Vinen åbner i klassisk Alsace klæder i den lidt fedtede stil, hvor kernen er olieret, sødlig, akaciehonning og med en nærmest friteret karamel note. Friskheden er dog ret god (når den serveres kølig) og særdeles blomsterrig. Problemet for mig er denne olieret stil – der går minder tilbage til Zind Humbrecht og jeg må sige, at jeg simpelthen er vokset fra denne stil, som er alt for opulent og klodset til mig. Vinen havde dog udmærket elementer i form af en lille smule galskab, men nærmest krydret pære i næsen – lidt a la Herman Löwenstein. Men desværre bliver smagen et tilbageværende problem. Den olieret vin glider ned i ganen og smelter nærmest derpå med sine fede honning lag og aromaerne går derfra i næsen og så kan man ellers sidde og tygge lidt på lidt næseguf. Jeg ville dog have foretrukket et mineralsk udtryk med et syresmæld i munden, som nogle af de Tyske Rieslings kan det. Alsace bliver for min del mere og mere problematisk.
Vinen åbner i klassisk Alsace klæder i den lidt fedtede stil, hvor kernen er olieret, sødlig, akaciehonning og med en nærmest friteret karamel note. Friskheden er dog ret god (når den serveres kølig) og særdeles blomsterrig. Problemet for mig er denne olieret stil – der går minder tilbage til Zind Humbrecht og jeg må sige, at jeg simpelthen er vokset fra denne stil, som er alt for opulent og klodset til mig. Vinen havde dog udmærket elementer i form af en lille smule galskab, men nærmest krydret pære i næsen – lidt a la Herman Löwenstein. Men desværre bliver smagen et tilbageværende problem. Den olieret vin glider ned i ganen og smelter nærmest derpå med sine fede honning lag og aromaerne går derfra i næsen og så kan man ellers sidde og tygge lidt på lidt næseguf. Jeg ville dog have foretrukket et mineralsk udtryk med et syresmæld i munden, som nogle af de Tyske Rieslings kan det. Alsace bliver for min del mere og mere problematisk.
Sep-2008
Posts
No comments:
Post a Comment