(Moi 39 år; Glas Zalto Champagne)
Så sidder man der, som en orangutang i buret og den uægte søn lander i glasset – Dom Perignon – mere kommercielt bliver det ikke, for en sjælesøgende vinelsker. Det første glas er vand på møllen, sindssyg toasted i næsen, smør og nærmest Californiske Chardonnay. Smagen har, som jeg har fundet det i 96’eren disse bruskede øjenbryn, som er urenheden på en ellers yndefuld dames perfekte ydre. Men så vender vinen (derfor husk nu, at drikke mere end 1 glas Champagne). Næsen forbliver toasted – det dufter altså sindssygt godt, men det bliver langsomt mere delikat med limesafter og smagen bliver pokkers kælen og jeg må sige, at moussen er så blød, som en babynumse og bryder perfekt i munden - det er ganske enkelt ret svært ikke at ligge hovedet en smule baglæns og bare sige…ahhhhhh. Renheden i selve Champagnen er hele vejen igennem på fremdrift – jeg var meget glad – klasser bedre end den helt håbløse 1998-årgang.
Så sidder man der, som en orangutang i buret og den uægte søn lander i glasset – Dom Perignon – mere kommercielt bliver det ikke, for en sjælesøgende vinelsker. Det første glas er vand på møllen, sindssyg toasted i næsen, smør og nærmest Californiske Chardonnay. Smagen har, som jeg har fundet det i 96’eren disse bruskede øjenbryn, som er urenheden på en ellers yndefuld dames perfekte ydre. Men så vender vinen (derfor husk nu, at drikke mere end 1 glas Champagne). Næsen forbliver toasted – det dufter altså sindssygt godt, men det bliver langsomt mere delikat med limesafter og smagen bliver pokkers kælen og jeg må sige, at moussen er så blød, som en babynumse og bryder perfekt i munden - det er ganske enkelt ret svært ikke at ligge hovedet en smule baglæns og bare sige…ahhhhhh. Renheden i selve Champagnen er hele vejen igennem på fremdrift – jeg var meget glad – klasser bedre end den helt håbløse 1998-årgang.
Smagt: 11/08-2008
Posts
No comments:
Post a Comment