2001 San Polino, Brunello di Montalcino, Tuscany, Italy

(Dekanteret i 3 timer)

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet men jeg åbnede flasken kl. 17:00 og tog et lille snif. Det første indtryk var godt – der var ikke meget vin i glasset, men nok til at fornemme at vinen var meget Toscansk. Den virkede ikke afvisende i duften og havde gode friske krydderurter og lidt solbær. Smagen var dog temmelig stringent og jeg besluttede mig for at dekantere den i 3 timer.

Kl. 20:00 – lige til TV-dinner med Matador landende den i Riedel glasset…vi skålede. Jeg bemærkede min kones reaktion…hvad skete der lige der?…Varnæs og Mads Skjern var nu sekundære, der var en ny sherif i Korsbæk. Dette er smuk vin – sådan vil jeg beskrive den. Den er vanvittig ren og udtrykker Toscana så præcist. Den røde Sangiovese frugt, blandet med rosmarin buskene og den varme jord. Ved dekanteringen havde vinen solbær, som er fint nok med normalt ikke bygger så meget videre på de komplekse strofer. Nu senere i et stort glas og større mængde vin har den fået selskab af en livlig kerne af blomme og glycerin. Rundt om dette frugtbillede er mineraler og det er helt fantastisk at dufte til. Smagen er igen frygtelig ren og har et meget høj Sangiovese bid. Det sidste glas viste lidt tegn på, at frugten stille og roligt var begyndt at trække sig tilbage. Så måske lukker den snart ned. Hvis man er til den elegante side af Sangiovse, vil man elske denne vin. Jeg var længe i tvivl om pointet. Det, som drillede mig var den høje syre. Munden tørrer helt ud, som om man har tungekysset en føntørrer, men det rene billede af det tilbageblivende frugt forsvinder aldrig. Min kone syntes det var blandt de 5 bedste rødvine jeg nogensinde havde serveret for hende og det siger ikke så lidt. (96-97).

Nov-2006