Sunday, August 3, 2008
NV. Selosse,”Initiale”, Champagne
(Deg. 4 juli 2007; Glas Zalto Champagne + Juhlin)
Alene hjemme og ganske mange muligheder fra vinskabet. Kabalen skulle gå op med ungernes sengeliggende og jeg havde bestemt mig for, at der skulle Champagne på bordet, hvis det gik godt…og ja…det flaskede sig. Lad mig først slå en ting fast – det at drikke en Champagne for sig selv er en farlig ting. Det sætter et stor fed streg under, hvor eventyrlig denne drik er og når de sidste dråber forlader glasset, så er man næsten religiøst klar til at kun drikke denne drik resten af livet – for pokker....Den anden ting jeg vil slå fast er, at Initiale er så rasende lækker – jamen altså, disse biodynamiske safter, som også David Leclapart besidder er så himmelske rendyrket og de går rent hjem hos mig. Initiale er ren æblesaft, babybananer, tørrede frugtpose og blandet med jødekager og for pokker det dufter så hamrende godt mand!!! – måske Selosse’ billigste Champagne, men niveauet er rasende højt. Smagen er rendyrket, biodynamiske og æblesafter siver ned i gane og krop med stor overbevisning – dette er den ultimative hus-Champagne for alle Champagne elskere.
2/08/2008
Etiketter:
Champagne
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment