Noter: Juli 2008

2006 Prager, Riesling Smaragd ” Klaus”
(Dekanteret 4,½ time – glas; Zalto Universal)

Dette er en af de noter, hvor det netop er indlysende, at point er ligegyldige og vin er meget mere end bare slyng, snus og smag. Jeg vil undlade detaljerne, men bare oplyse, at vinen blev indtaget af min hustru og jeg i vores ferie mens mine børn legede og grinede højlydt, mens solen langsomt gik ned over havet. Det er en skøn riesling, som med sine 14.5% alkohol sætter spor i kroppen, og får sommersolen til at give en ekstra glød i huden. Den har denne spektakulære stålsathed med blomsterparfumer, mineralsk vandbad og lidt af Kellers pæresafter. Smagen er knivskarp i fokus og vrider sig ud i en opulent, men kontrolleret afslutning. Frugten er stor – ung, brummende og kan langt mere på sigt. Skøn vin.

2007 Keller, Riesling ”Von der Fels”
(Dekanteret i 3½ time – glas; Zalto Universal)

Keller – det er ikke til at tage fejl af. Igen unoder – Kellers stramme lineære stil præger denne ungdommelige Von der Fels. Pæresafterne er podet med grøn æbleskal, citrus og en stram og slank stil. Smagen er klar, frisk og i samme præcisionssyninger, som næsen. Ikke specielt givende på nuværende tidspunkt, men rammerne er på plads – gem og se.

2004 Heymann-Löwenstein, Riesling Röttgen
(Dekanteret 2½ time - glas; Zalto Universal)

Havde jeg vidst, at jeg skulle drikke vin denne aften ville jeg have dekanteret den længere, men nu var skaden sket og det var et interessant flaskeudvikling Åbner næsten i Alsace-klæder med olieret kerne af pompøse blomster, sommervarm honning, djævelsk skifer og hvid peber. Til den fede laks var matchet lige i skabet og jeg er generelt helt pjattet med den vildskab, som er i HL vine. Jeg lod 1/3 del af flasken hvile i karaflen og indtog resten 3 timer senere. Her var vinen strammet klart mere op – Alsace stilen var på retræte og vinen fremstår nu mere slank og klar. Lækker vin.

1997 Leroy, Chambolle-Musigny, Bourgogne
(Glas; Zalto Bourgogne)

Kun en anelse sød lakrids og den lyse farve afslører Pinot dyderne her. Vinen er i særdeleshed i krise og emmer af animalske fraseringer, indtørrede frugter, støv og flakkende søgen efter et frugtindfald, som kan sætte rygraden. Smagen følger desværre trop og udspringet fra 10m vippen bliver en maveplasker, hvor vinen famler efter et frugtigt indslag til balancen. For mig er den gået over og på vej i døden. Tak for flasken, Max ;-).

1996 Perrier-Jouët, Belle Epoque, Champagne
(Glas; Zalto Champagne)

Jeg har smagt denne Champagne adskillige gange før og den har altid været dejlig yndefuld, blomsterrig og citrusdomineret. Men den har også haft en del bekymrende turbo på modningen og nogle går nu så langt til at sige, at den er i opløsning. Nå – hvordan er den så? Den starter ganske glimrende, gode fine nuancer af surdej, elegante blomsterparfumer, lime og citrusfrugter. Den er ret tyndhudet, forstået på den måde, at disse noter er hvad man får fra start til slut og der findes ikke dybere lag end det. Smagen er tvetydig, forstået på den måde, at den på den ene side er ganske behagelig/elegant at indtage, men på den anden side er lidt monoton og med en mousse der bryder, som sidste bølge i strandkanten. Nogle mundfulde havde en følelse af flad Faxe Kondi brus, mens andre havde udmærkede citrusparfumer og god tyggende eftersmag – hmmmm. Konklusion: Belle Epoque er en af de få Luksus cuvéer, som udsættes for malolaktisk gæring og det er måske her dilemmaet ligger – den har slet ikke samme rankhed gennem den elektriske 1996 syre og det er IMHO en kæmpe ulempe i netop dette år. På den anden side er den elegant og netop det BE handler om, men jeg må trods alt sige, at jeg er glad for at ud af mine 12 indkøbte flasker har jeg kun 1 tilbage.



2001 Lamborghini, Campoleone, Umbrien, Italien
(Glas: Zalto Bordeaux)

Muligvis den dårligste vin jeg har smagt i år. Sværtet solbær i overmoden tilstand med grovkornet tekstur i både næse og mund, som mest af alt er en metaforisk lighed af de sidste rester fra faddets inderside. Og apropos fad, – ja tak, det er der rigeligt af i den søde og kvalme stil – føj. Der kommer med luft lidt lædertoner ved ny påfyldning, som dog kun holder ganske få sekunder før de bliver opslugt i ligegyldig chokolade og mørk Coca-cola frugt. Ville hellere læse varedeklarationen på en solcreme end, at bruge tid på dette sprøjt. Beklager sproget, men det er bare ikke godt nok det her.

1999 Pira, Barolo Marenca
(Dekanteret 2½ time – glas; Zalto Burgundy - smagt 2 gange i juli-08)

Min seneste flaske viste tegn på en lidt lukket fase, så jeg var en anelse spændt før mit gensyn. Det skulle vise sig, at der ikke var nogen grund til at give mine bekymringer svømmeundervisning, da de druknede ved første snus af underskøn Nebbiolo frugt. Jeg er helt pjattet med denne vin, som endnu engang viser alle Piemontes lykkesagligheder; violer, skovbund, og så disse spektakulære tørrede frugter. Smagen er klassisk tørt-”snap” rundt om tunge og gane – SÅDAN!!.

1995 P. Antinori, Solaia IGT, Toscana, Italien

Noget af en tør fætter, som så mange andre 95’ere fra Europa. Har faktisk kun frugtige indslag ved nye påfyldninger. Vinen er præget af røg, støv og urter, som desværre er tørret helt ind. Smagen er i samme syning, tør og temmelig anstrengt uden mad. Drink up.

1999 Schiavenza, Barolo Riserva

Serveret efter 1999 Pira Marenca og her er fuld hammer på alle tangenter og glasset oser af æter, kamfer, marcipan og glycerin. I modsætning til Pira’s tørrende frugter er tingene her mere poleret og i særdeleshed mere opulente og for mig er det en klart ringere vin. Smagen er voldsom og lidt af en klumpedumpe på nuværende tidspunkt. Efter 6 timer i karaflen begyndte nogle af de opulente noter at fordufte lidt, så jeg lader mine resterende flasker hvile i min. 5 år mere.

1999 Vilmart, Grand Cellier Rubis Rosé, Champagne

Starter lidt underligt med en hård jern/jod note, som forstyrrer den florale udfoldelse og gør vinen særdeles rustik. Efter ca. 15 minutter kommer der styr over tingene og vinen får nu jordbærparfumer og saltet abrikos over sig. Den forbliver i den rustikke stil, men det er faktisk en fornøjelse, da smagen er yderst svævende og det ægteskab er værd at søge. Den ender med, at blive et dejligt bekendtskab, selvom den på det frugtige plan mangler lidt i forhold til andre årgange.

Efterspil: Denne Champagne blev indtaget til en større frokost med nogle vennepar og skønne børn. Vi drak denne og 2 Baroloer (1999 Schiavenza Riserva og Pira Marenca) og endnu engang må jeg sige, at den sjælelige fornøjelse ved at indtage en Champagne er uden sammenligning den største vinglæde af alle i min bog.

2000 Prager, Riesling “Klaus”(Glas; Zalto Universal)

3 faser havde denne vin. Åbningen; lækker udviklet frugt, som havde akaciehonning og en læskende frugtig stil. Jeg besluttede mig derfra ikke at dekantere, men satte bare proppen godt fast igen. 1 time senere – til aspargessuppe, den læskende stil er tilsat blomstervand og citrus, og især sidstnævnte fortvivlede mig lidt, da den satte sig lidt for markant på de sidste meter i eftersmagen. Smagen var ellers herlig før citrusnoten; frisk, mineralsk og læskende på samme tid. Men Sagen var, at den også prikkede lidt på tungen, så skulle jeg have dekanteret den? Tror dog svaret er nej, da det ikke varer længe før fase 3 tager over - krydret fersken note indtager både næse og mund – helt sublimt. Overall, føler jeg dog vinen var lidt skrøbelig og tror jeg fangede den på det helt rette tidspunkt. Jeg ville være meget i tvivl om, at rådgive om potentialet (eller mangel på samme) omkring denne vin, men ville absolut ikke dekantere den.



2006 Prager Riesling Smaragd “Achleiten”
(Dekanteret 3 timer, glas; Zalto Universal)

Ikke så god, som brormand ”Klaus” fra samme årgang. Stilen er på overfladen bygget fra samme skuffe – her er blomsterstøv, citrus, grape og masser af mineraler. Men Achleiten er mere hård at gå til – en lidt drillende fennikel noter er der hele tiden og det er, som solen, der skinner lidt for meget i øjnene. Smagen er meget race-ren, skarp og fokuseret, men også her mangler der lidt rundhed og der bliver for mange af disse fennikel og grapenoter transporteret til eftersmagen. Giv den tid – jeg tror den bliver god

2000 Guffens-heynen ”Macon-pierreclos”
(Glas; Zalto Bourgogne)

Min sidste flaske af denne højt rated vin. Jeg var lidt bekymret over åbningen – prutter lidt af gammel frugt, mørke fraseringer og oxideret præg. Fruen tog et snif og sagde ”Nej tak” – så jeg fik fornøjelsen af hele flasken – hvilken skulle vise sig, at være interessant.Den første time, havde den klassisk lidt monoton Chardonnay næse med brunet smør, fede blomster, ristet toastbrød og brændte noter. Den gik rent hjem til min saftige Bornholmerhane og karamelliserede baby-rødløg. Smagen var præget af de brændte aromaer og sender en god fyldig fornemmelse i ganen, men for sådan en mineral-fanatiker, som jeg, er her alt for lidt at arbejde med. Smagen består netop kun af aromaer og ikke det syrebid, som jeg elsker. Jeg kom for alvor til at tvivle på om denne vin havde set bedre dage. Den sidste 1/3-del af flasken var dog interessant. Her strammer vinen sig op det er faktisk ganske lækkert. I smagen er det mest tydeligt, den kommer nu hele vejen rundt og vel og mærke med ren frugt, fint syreniveau og elegance – hvilken fornøjelse. Top lækkert glas – især den sidste del – så dekanter 1½ time.


2005 ”Nelin” – den hvide fra Clos Mogador
(Glas; Zalto Bourgogne)

Smagt flere gange før. Her på terrassen og med Ceaser salat på tallerknen gør den sig fint. Gode krydrede elementer og røg fra faddet men også en fin lethed. Raffineret terrassebasker.

1996 Mauro Veglio Barolo Castellero
(Glas; Zalto Bourgogne)

Starter til den tørre side, men udvikler hurtigt flere runde hofter og drikker ganske godt nu. Frugten har en dejlig varme fra mørke kirsebær og gode urter. Smagen er ikke 1996 hård og mangler måske lidt rankhed, men ryger bestemt fint ned og har en dejlig cremet cappuccino følelse.

1996 Spottswoode Cabernet Sauvignon
(Glas; Zalto Bordeaux)

Serveret direkte fra vinkøleskabet, så de første tanker der melder sig er naturligvis; Frisk. Med varmen kommer solbær, urter, kernemælk og vinen forbliver ganske frisk og er top moden lige nu. Glider nemt og bekvemt ned, selvom der måske mangler lidt på det intellektuelle plan.

/Thomas

PS. Har også smagt et par 2005 Bourgogne vine Domaine Joseph Roty Gevrey Chambertin - den ene var vist en enkeltmark. Begge uhyggelig lukket - gem 10 år