Wednesday, August 6, 2008

2004 Vietti, Barbera, La Crena, Piemonte, Italien

(Dekanteret i 4 timer og smagt over 2 dage)

Er du vanvittig der er drøn på her – bare farven – helt violet i kanten og næsen er en orkan af ung uimodståelig frugt. Masser af glycerin, der melder sig ved hver ny påfyldning, som dog ebber lidt ud og går over i solmodne sorte bær, lakrids, marzipan og vanilje. Tag ikke fejl, her er også et ordentlig skud ny fad, som tager lidt af den fordybende oplevelse her og nu. Men! – Når man vægter denne påvirkning og det overskuddet af frugt, er der ingen grund til bekymring. Smagen bekræfter mere en rigeligt frugten og har et fabelagtigt frugtpirrende overskud af sorte bær og mineraler. I finalen tygger man dog stadig lidt på lidt for mange bitterstoffer og fadpåvirkningen. En imponerende vin, som dog kræver 2-3 år mere i kælderen.

Juli-2007

No comments: