Noter: Juni 2008

Juni har budt på mange vine. Udover det, som er indtaget i private rammer, har jeg også deltaget i et lille personligt Champagne foredrag og en herlig/vanvittig torsdag aften med Anders og Martin P. på Famo.

Privat:

2001 San Guisto a Rentennano “La Ricolma”
(100% Merlot)

1999 Guisto di Notri havde prop – så plan B. Der var ingen tid til hverken dekantering eller temperering, så denne Merlot ankom direkte fra vinskabet. Skøn skøn næse – pikant sødme, overmodne sorte/røde kirsebær, lidt blommesaft, puddersukker, likør og en generelt kølig stil. Helt sikkert en vin, som i et Toskansk Merlot line-up vil stikke ud, som mere sårbar og subtil, hvis man kan slippe af sted med at bruge de gloser om Merlot. Smagen følger rigtigt godt op omkring de kølige elementer og ligger en god strukturbane gennem ganen og et fint syresmæld, men god lethed i finalen. Bestemt en positiv overraskelse og vinen er klar fra nu af og + 6 år.

NV Selosse Initale
(Deg. 4 Juli 2007)

Spiller bare – ikke så mange bio-banannoter i denne degorgering, men mere æble/pære safter. Fin glasudvikling med forfriskende og afslappet drikkeglæde. Min Hus-Champagne svigtede heller ikke denne gang.

2002 Dehours Lieu-dit « Les Genevraux »
(100% Pinot Meunier – 1.784 flasker produceret)

Noget af en kælen bamse. Hasselnød, akacie honning, glødende dybe mørke rugbrødskerne, med forførende eksotiske blomster. En Champagne, som leder mine tanker hen på Egly-Ouriet. Smagen er blid og forførende, smør ganen med fløjlsblød mousse og pokkers dejlig saftig. Ikke verdens mest mineralske sag, men super lækker og saftig sag, som er top moden allerede nu. Tak for flasken, Lyster.

2005 Zind Humbrecht, Riesling Heimbourg

Næsen er ganske fin fra start med god friskhed – næsten Mosel-agtig med honningdryp og melonsafter. Men så slutter sammenligningen også der og herfra går det voldsomt ned af bakke, da varmen får fat i vinen. Tung, slatten og uinspirerende, bliver hurtigt til overskrifterne. Smagen er endnu værre – stor set ingen syre og et varm stik i finalen. Ufattelig skuffende vin.

1976 Badia a Coltibuono Chianti Classico Riserva

Ikke helt død – dufter sådan nogenlunde hæderligt i starten, med den slidte lædertaske og lidt mandarinsaft og urter. Langsomt kammer den over i sveden karamel og frugten falder fra hinanden. Smagen var hele tiden til den tørre side og ret tyndbenet. Dog altid sjovt at smage sådan noget her – tak for flasken, Dennis.

2007 Dönnhoff, Riesling Spätlese, Hermannshöhle

Uimodståelig – længere behøver noten ikke at være. Jeg satte mig bare tilbage og nød det overflødighedshorn af eksotiske frugtdrømmer, som bare væltede op fra glasset og glider ned hurtige end jeg kan stave til Hermannshöhle. Fabelagtig vin.

2004 Flaccianello

Vinen åbner særdeles skidt og lugter af gammel sur rosmarinkvist, sorte bærforekomster, grønlige stænk a la sur salat – føj. Transformationen kommer til efter 1½ time. Nu er frugten fuldblodig, med sorte kirsebær, mørk frugt, likør og clycerin. Umiddelbart imponerede, men også ret poleret og ikke speciel interessant. I smagen reddes vinen dog – den sidder lige i skabet og har perfekt fylde, syre og struktursammensætning. Men for pokker den skal gemmes langt væk, hvis den skal vise mere personlighed.

1998 Vilmart, Couer de Cuvée, Champagne

Efter ca. 10 dage uden Champagne brusede en gammel kending fra glasset. Den er ganske enkelt herlig, med cremet frugter, blændende renhed og en inviterende appetitlighed, som resulterer i, at flasken er ret hurtigt drukket. Ikke mange producenter kan bryste sig af, at have lavet så flot vin i 1998. Vinen vil blive en anelse bedre med lagring – den vil blive mere fed i lagene, men den kan sagtens drikkes nu.

NV. Jacques Lassaigne Le Cotet, Champagne

En meget stram NV – meget vinøs, næsten chablis karakter, med kalkbrud, mineralstøv, lime og melon. Den mangler i særdeleshed fedme og er ret støvet at drikke, men skal roses for dens friskhed. Ærlig vin - Udmærket.

Champagne foredrag:

NV Agrapart, Terroirs, Champagne

Dejlig ligetil – god mineralitet, ren, intens – dog lidt rustik i finalen.

NV Mumm, Gordon Rouge, Champagne

Bolsjesødme, studenterfest, sukkerknald og røde kinder - temmelig sjælløs.

2004 David Leclapart, ”L’Amateur”, Champagne

Frossen kildevand, banan, kølig papegøjetang, pære og blomster. Lidt uforløst i smagen (endnu) – har masser af syre – gem.

2000 Möet & Chandon

Surdej, gammel gær og mørke fraseringer, mangler retningssans – varm og upræcis smag.

2005 Cédric Bouchard ”Inflorescene”
(100% Pinot Noir)

Ubeskrivelig frisk – skrøbelige jordbærparfumer, roser og uhyggelig blomsterrig. Smagen er, som med Les Ursules, en smule kantet og SKAL op imod mad.

2005 Jérôme Prêvost, La Gloserie
(100% PM)

Raffineret Pinot Meniuer baseret Champagne, som har kraften, men også et betagende blomstret spektrum. Næsen er derudover præget af Selosse tanker (han er tidligere elev hos mesteren), med gode ”nødder”. Moussen springer for meget op i ganen og falder lidt fra hinanden i finalen – prøv at lagre den nogle år.

2002 Agrapart, ”Venus”

Tror måske jeg er kommet lidt klogere på Venus nu. Den virker en smule reduktiv i næsen og fortællingen om Agrapart lagrer venus med en ”prop” og ikke en kapsel forklarer måske, at den er så langsom om, at komme til sin ret. Gem langt langt væk – den har det, som skal til.

Anders og Martin på Famo (senere K-bar)

NV Selosse Substance
(Deg. April 2007)

Fascinerende kombination mellem udviklet – oxideret næse med glødende dybe honningdryppende rugbrødskerner, malt, karamel-smørelse og eksotiske blomster. Smagen er yderst fyldig, meget vinøs og heldigvis med masser af friskhed, som forhindrer den i at blive for tung.

1979 Poggio Salvi, Brunello di Montalcino

Frigivet direkte fra producentens kælder fremstår den pokkers frisk, med alle Sangiovesens sårbare dyder; rød frugt, rosmarin, urter og mandarin. Ikke Soldera intens, men feminin og med stor drikkeglæde.

1985 Col d'Orcia , Poggio al Vento Riserva , Brunello di Montalcino

Våd papkasse og støvet frugt. Gået over.

1985 Poggio Antico BdM Riserva

Virkelig intens vin, som trods en del alder fremstår mørk og med god mystik I glasset. Smagen følger rigtig godt op med fast syre og gode tørrende urter i finalen. Virkelig lækker.


2001 Aldo Conterno, Gran Bussia Riserva

Marcipan (fordufter med luft), kamfer og masser af livlig frugt. Smagen giver en ordentlig smæld i ganen med heftig tørekstrakt. Selvom den ikke er decideret mulig at gå til, syntes jeg stadig den er mindre harmonisk end min første flaske i Maj-2007 – så gem, den har tegn på at være tæt på en lukket fase. Ellers en super dejlig vin, som er bygget til noget stort.

2000 DRC, Echézeaux

Næsen er skøn og moden – den røde kirsebærfrugt er flot defineret, og der er masser af våd dyrepels. Smagen sidder lige i skabet – yderst dejlig vin.

2005 SQN Atlantis Syrah

Vanvittig næse – sorte kirsebær lagret i tjære – associationer til sved fra en gummisål, medicinskab og Piratos. Smagen er voldsom – ufattelig mættende – lav drikkeglæde. For vulgær til min smag – det skal siges, at den ikke blev dekanteret.

2002 Vilmart Grand Cellier Rubis Rosé

Havde igen svært ved at vise personlighed – for meget børnefødselsdag over næsen. Kun da jeg smed den i et Bourgogneglas skete der lidt. Gem og se.

1988, Veuve Clicquot Rare Vintage
(Indtaget under særdeles festlige rammer)

Stadig vanvittig lækker med topmoden æblemost og dybe lag af moden frugt. Jeg har skrevet mere detaljeret noter på den før.

1995 Krug
(Indtaget under særdeles festlige rammer)

Stadig den bedste 1995 jeg har smagt. Det er ikke mineralerne og det sprøde touch, som betager, men en skræmmende styrke af Krug's majæstetiske stil

1985 Veuve Clicquot Rare Vintage Rosé
(Indtaget under særdeles festlige rammer)

Jeg husker intet…;-)

/Thomas