Udover nedenstående bød Maj 2008 på to mindeværdige smagninger – Champagne på Geranium og Dennis’ Riesling smagning (post lige nogle noter, boys)
2004 David Leclapart L’Artiste BdB, Champagne
(Deg. August-2007 – Artiste lagrer på halvt stål og halvt fad)
Man begynder langsomt, at forstå hvorfor Krug, Salon og andre af store traditionelle Champagnehuse frigiver deres Champagner med noget alder på. Artiste er voldsom ung og har i starten nærmest kun grøn æblesaft, citrus, mineralsk støv og duften af nyvasket lagner i næsen. Men der kommer gradvist små ting til og æblesafterne bliver langsomt podet med pære og vaniljepulver (småkager), samt den biodynamiske banan-note. Banan-noten, har jeg set før i Selosse Initiale, så den skræmmer mig ikke så meget mere, tværtimod – den giver en herlig lethed til Champagnen. Smagen er ufattelig mineralsk, stram, syrepakket og kan slet ikke strække sig fuldt ud endnu. Det giver sig blandt andet udtryk i en eftersmag, som mangler noget fedme, smørelse og fylde. Jeg føler mig totalt nøgen når jeg smager sådan noget her – man skal virkelig fokusere, hvis man vil have et brugbart indtryk. Det lette svar er naturligvis – gem i 5-6 år, men skal jeg sige noget her og nu, vil jeg beundre denne utrolige friskhed, som er som en brise fyldt med krystalliseret primære rene frugtsafter. Hvis du er til Riesling i den kølige ende af spektret, så er Artiste måske ikke det værste, da syreprofil og æble/pære tonerne har nogle ligheder.
1998 Selosse Vintage BdB, Champagne
(Deg. 7-februar 2007)
En smuk dag I maj. Pighvarsuppe og Champagne. Ikke ligefrem det værste man kan byde sig selv. Værre bliver det heller ikke, at det er Jacques Selosse som bruser fra de fabelagtige Zalto Champagneglas. Selosse er måske min yndlingsproducent i Champagne, men jeg havde faktisk lave forventninger til denne sag, da kritiske røster omkring mig, havde nedtonet '98eren. Lad mig slå fast fra start, at 1998 ikke er på niveau med 1996 - det ville også være noget af en overraskelse. Lad mig også slå fast, at Anselme Selosse kan lave Champagne, som ingen anden. For pokker den er lækker og allerede nu relativ åben. Relativ betyder, at den hele tiden giver mere fra sig, men havde jeg haft mere tid (og en større flaske) ville den helt sikkert have strukket sig helt ud. Vi har den helt klassiske Selosse stil med dybe og varmblodige frugter, som lagrer i valnødder, smeltet smør på toastbrød, marcipan, karameldufte, men også eksotiske blomster, som en forførende aftenparfume. Trods disse maskuline udtryk er det heldigvis en Champagne og den hviler fuldstændigt i sig selv uden på noget tidspunkt, at kamme over. Det er også en af de Champagner, hvor man bruger meget tid med næsen i glasset, da nye lag hele tiden kommer til. Smagen er himmelsk fyldig og med en gyngende brusende kraftfuld finale. Den mangler det overdrevne mineralske udtryk, som 1996 havde, og som gjorde hele oplevelse til ren magi. Men går man tilbage til næsen, indvier den heller ikke til denne type dans og derfor er helhedsoplevelsen stadig skøn. Endnu en fabelagtig Champagne fra Selosse
2004 Riecine, Chianti Classico Riserva,Simpelthen strålende Sangiovese næse, som i disse Champagne-affære tider, prikker lidt til min evige bistående kærlighed til denne drue. Vinen er djævelsk frisk (serveret køligt + Zalto glas) og den røde klare frugt står rank i glasset med sødlige kirsebærnuancer, vanilje (fra faddet) og lidt mørke bær emmer også ud sammen med sødlige lakrids strofer. Smagen er pokkers dejlig, ung men godt skruet sammen i Sangiovesens klassiske klæder. Noget af det bedste ved denne vin, er at den er 110% Italiensk. Sidebemærkning - det klædte vinen at blive serveret til den kølige side, så den røde frugt rigtig kan give sin sårbare og subtile udtryk.
2002 Vilmart Grand Cellier Rubis Rosé, Champagne
(Indtaget på terassen)
Jeg er verdens nemmeste offer, når det gælder Vilmart. Der er noget herligt forløsende – rent og æstetisk over denne producent. Jeg har smagt 1999 og 2000 af denne Rosé og jeg tør allerede nu godt løfte sløret for, at 2002 er den bedste af de tre. Den er så uimodståelig, at man skal være noget af en sur stodder for ikke, at trække på smilebåndet. Lig dertil endnu en betagende maj dag på terrassen, så er stillingen allerede 5-0 i ”Rubis” favør. Denne Pinky åbner med doser af rød Pinot frugt – jordbær, men samtidigt også abrikos, røg og nærmest sødlig tobak fra en kagekasse (jødekager). Smagen forbinder alle disse næse-associationer, men triumferer med yderst kælne Pinot safter. Eneste anke er måske, at fadpåvirkningen på dette ungdommelige tidspunkt har indflydelse og det hæmmer det mineralske islæt en anelse. Men anken hænger i en tynd tråd, fordi hvis der er noget Vilmart forstår, så er det at skabe elegance. Forglem heller ikke, at her er frugt i stride strømme. Jeg tror jeg har skrevet det før, men denne Champagne er Pinot Noir med bobler og for Bourgogne fans er der ingen vej udenom om den. Til prisen – uovertruffen.
1999 Le Macchiole Scrio,
Jeg har før startet en Scrio note med, at konstatere, at vinen aldrig har skuffet mig. Denne, i øvrigt min sidste flaske af 1999, skuffer mig så sandelig heller ikke. Den er perfekt moden for min Scrio-præference og har stadig lidt tilbage af urte-intensiteten, men ellers er vinen primært præget af animalske noter – dyrepels og eminent Syrah kølighed, mørke frugter og mild lakrids. Smagen er spændstig, kølig og kombinerer mineralsk personlighed og Toskansk varme til perfektion – nice – virkelig nice.Sidebemærkning – jeg testede vine i Zalto Bordeaux, kun for at skifte til Riedel Sommeliers – jeg nåede aldrig til Riedel.
2001 Rieussec, Sauternes
Heftig lille halvflaske, som træder med store gummistøvler i glasset og botrytis regnfrakke, karamel, alkohol dryp og ekstrem olieret kerne. Den er voldsom, nærmest overvældende - men ikke magiske, da den efterlader en hul fornemmelse efter noget blomsterrigt og frisk syrespil. Jeg kan godt se, hvad den objektivt har gjort ved nogle, men hvor er finessen? Jeg er ikke decideret skuffet, bare ikke fortryllet.
2003 David Leclapart ”L’Apotre” BdB, Champagne
(Deg. december 2007)
Der manglede ikke positive tillægsord fra min side, sidste gang jeg havde Aporte foran mig i private omgivelser. Her i glasset snurrer den netop frigivne og udfordrende årgang 2003, som er en helt anden vin end den yderste komplekse årgang 2002. Vinen starter igen en smule bekymrende (ligesom 2002) – den forekommer klumpet med mørke frugtdoser – fad-påvirkning, tunge vaniljehofter og fuldkommen mangel på fokus, friskhed og finesse. Vel er frugten dyb, men balancen mangler. På dette tidspunkt, er det som smager nærliggende, at fælde dom og konkludere på den varme 2003 årgang. Og så….vores yngste datter skal ligges i seng og en kunstpause indtræder på ca. 10 minutter. Vi returnerer – dufter – pause – der bliver stille - nogen har kysset frøen. Champagnen er nu ganske enkelt himmelsk; honningmelon, safran, mælkechokolade, lune Croissanter og vigtigst af alt, så er fokus kommet tilbage. Men det er ikke slut endnu – fase 3 indtræder en time efter flasken har været åben, hvor bionoterne kommer til syne – de nyvaskede lagner, pæresafter og banan noten er som en kølig brise i forelskelsen. Smagen er måske, der hvor magien brister lidt – tag ikke fejl, den er rasende charmerende, men decideret knivskarp mineralsk og elektrisk vil jeg ikke kalde den – bare vanvittig inviterende. Imponerende håndværk i en så udfordrende en årgang.
1999 Petrolo, Galatrona(100% Merlot)
Det skal siges, at vinen blev indtaget under særdeles afslappet former, hvor der var larm og gang i familiestemning rundt om bordet. Vinen har masser af solbær, blåbær, en smule likør, samt en silkeblød hinde omkring frugtkernen. Der kommer langsomt en lille smule tørrende frugter til, samt læder og urter (ganske glimrende). Smagen er stadig til den ungdommelige side med fast tanniner og en lidt bitter afslutning. Hmmm…jeg ved ikke rigtigt – der var momenter, hvor lidt mineralsk kølighed ramte vinen, men så blev det kort efter forstyrret af sorte tjære lignende noter og jeg må sige, at overall er vinen komplet ligegyldig på den fordybende konto. Det gled dog ned og familiestemningen var god.
NV / 2005 Cedric Bouchard / Roses de Jeanne ”Les Urles”, Champagne
Jeg måtte prøve den igen. Min opfattelse af denne vin minder stadig om mit første møde. Det er en sofistikeret Champagne, som har yderst fascinerende træk, men også en del uforløste ungdommelig træk. Dens force er, som sidste gang, dens personlighed. Den er sin helt egen og med de mørke rustikke Pinot træk og rosebladene, samt dette lidt racerene og til tider hårde blomsterstøv er en del af vinens personlighed. Hvad jeg ikke noterende mig så meget sidste gang, var udviklingen i glasset. Den har virkelig tiden med sig og den åbner successivt op for dybere og mere varmblodige frugter, herunder frugtsødmer, men alt er holdt i et stramt snit uden nogen dikkedarer. Det charmer på ingen måde den easy-going Champagne drikker, men holder så sandelig nysgerrigheden kørende. Jeg vil nu gemme de resterende flasker i 5-6 år. I øvrigt en brillant Champagne til mad.
Andre vine smagt i maj – ingen noter, kun få tanker noget tid efter indtagelse:
2007 Geyerhof, Riesling Sprinzenberg
Sindssyg frisk vin, med blændende citrusparfumer og fennikel anslag. Bedst på dag et.
2006 Mark Tempé, Pinot Blanc ”Zellenberg”
Temmelig kælen med akacie honning, eksotiske blomster, karamel tanker – men aldrig tung. Læskende afslutning. Spændende. Falder lidt sammen på dag 2, når temperaturen øges.
2006 Filliaboa, Spanien
Den perfekte skaldyrsvin med spændstigt syrespil, havluft, grape, citrus og sydlige himmelstrøg. Sommer og sol.
2004 Heymann Löwenstein, Kirchberg.
God igen og vinder med luft. Jjeg har skrevet mere detaljerede noter om den tidligere.
2006 Keller, Riesling Trocken
Lukker nu hurtige ned i glasset – til prisen findes det ikke bedre.
2007 Batzella "Mezzodi", Bolgheri, Italien
(70% Viognier 30% Sauvignon Blanc)
Klassisk Italiensk hvid åbning med fennikel og citrus frugter – men så ændrer vinen sig. Faktisk er glasudviklingen interessant. Den bliver en nærmest olieret – fin svævende vin og fornemmelse er nu blomsterrig og sødmefuld…herlig herlig. Smagen er dog alt for kort og mangler syresmæld.
2004 Batzella, Rosso Superiore "TAM" , Bolgheri, Italien
(60%Cab.Sauvignon 40% Cab.Franc)
Stokkene virker for unge – vinen er for simpel.
2005 Clos Mogador ”Nelin”
Slet ikke i nærheden af min seneste oplevelse – alt for meget fad, med karamel og brændte indslag.
2003 Joh. Jos. Christoffel, Riesling Auslese, Ürziger Würzgaten
Klassisk tankstation i næsen – fordufter langsomt. Læskende – lige i skabet Mosel sag – ikke videre kompleks.
/Thomas
Posts
