Spontant åbnet i forbindelse med, at de hjemmelavede torske-fiskefrikadeller blev tilberedt på panden. Hertil serverede jeg en løgmarmelade tilsat 3 slags sennep og rugbrød (Gastro opskrift) og så blev jeg pludselig tørstig. Der er anden gang jeg laver denne ret og jeg må sige, at den fungere bedre med en god kvalitets øl. Men så tosset fungere den heller ikke her – sødmen og alkoholen var helt gak til maden, men den krydrede note fik nærmest en malt note (måske var øl associationerne fra sidste gang) i vinen og det kunne nemt holde løgmarmeladen i skak. Gewurztraminer er slet ikke mig og for pokker denne vin er alkoholisk præget og trods sødmen som modpolen, bliver det aldrig vellykket. Smagen er nærmest patetisk – et felttog af opulente ZIND H soldater uden retning og syrekanoner. Jeg kunne ikke drikke mere end en 1/3-del. Dagen derpå var den i spil igen, først om formiddagen da en vininteresseret gæst var forbi – og senere om aftenen og her skete en nærmest uhyggelig transformation. Vinen viser nu helt uhyggelige sekundære lag af saltet abrikoser, brændt hø, friteret karamel og mørke overjordiske kræfter. Det, som er forskellen nu – er at alkoholen ikke spiller førsteviolin mere, men kun brummer lidt i koret. Smagen er sindssyg koncentreret og tag ikke fejl – rimelig krydret – men nu viser sødmen, hvad den er sat i verden til og trækker vinen på plads i finalen. Jeg endte med at holde ret meget af den…men før jeg fik det store smil på, var flasken tom.
Jan-2008
Tuesday, May 27, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment