De klassiske lime, blomster, citrus note præger næsen og når den får mere luft kommer denne herlige kombination af smør, orange og flødekaramel til – yderst charmerende. Smagen har disse mørke toner, som egentlig er lidt overraskende når man forlader næsen, idet de nærmest virker som et par buskede øjenbryn på et ellers perfekt ydre. Det efterlader lidt bitre toner i finalen, som gør moussen lidt kantet i de ydre lag og desværre trækker lidt ned i det yndefulde. Samtidigt vidner de mørke toner om en indesluttede tilbageholdenhed, som jeg har stor tiltro vil udfolde sig med tid. Dog skal det siges, at den stadig drikker pokkers godt, men…med 1996-årgangens fabelagtige vibrerende syre, som konstant er i spil, tror jeg man gør klogt i at lagre yderligere. Overall: Dom P. 1996 er rasende god, men ikke i min top 5 over smagte ’96ere og måske lidt hypet på de ratings som initialt omkredsede den ved frigivelse.
Feb-2008
Tuesday, May 27, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment