1995 Sandrone, Cannubi Boschis

Jeg havde virkelig ikke store forventninger til denne vin. Det skyldes primært to ting – 1) Galloni’s lidt slatne omtale og 2) Efter indtagelsen af næsten 50 Europæiske 1995’ vine i 2006/07 var jeg forberedt på en tør og gusten vin. Vinen blev dekanteret 3 timer og fra første snif i det store Riedel Bourgogne glas var der et smil på min læbe. Måske det bare var gensynet med Cannubi Boschis, som gjorde det, skal være usagt – men ikke desto mindre var væsken i glasset rasende charmerende. Den oser af roser og violer, samt tørrede læderaromaer, tjære og lidt skovbund. Det jeg virkelig godt kan lide den for, en dens tilbageholdne elegance, hvor man som smager, sniger sig ind på byttet og får små florale skud med for hver gang man fordyber sig. Smagen snor sig spændstigt omkring tungen, men blev en lille smule tør på de sidste meter, da min tomatrisotto løb tør. Med henblik på de mange ørkenvandringer i 1995 årgangen er denne vin kandidat til den bedste af alle. Selvom den mangler stjernestøv, bringer den minder om, hvor god en vin Cannubi Boschis er. Sandrone er måske en gud?

Jan-2008