Endnu engang udsatte jeg ”Uhlen R” for 13 timers luft i en karaffel og det er den perfekte formel. Vinen fremstår mere maskulin en den for nyligt smagte ’04 – men krydret pære, hvid peber og et syrligt pisk, som frembringer denne særlig følelse af *champagnebrus (isen af samme navn). Smagen er helt anderledes end 2004 versionen af denne vin – langt mere opulent og den spiller især med musklerne i den forreste del af munden med, hvor den sætter varmespor ind – efterfulgt af ”skiferstøv”, som langsomt glider tilbage i ganen og giver denne helt fænomenale fornemmelse af overgivenhed. Igen en berigende oplevelse, selvom ’05 for mig har brug for 5-6 år mere til at fremstå mere rank og helstøbt. Jeg kan dog sagtens se, hvorfor de objektive røster kaster deres kærlighed på ”05” – men for mig besidder ’04 lige nu mere skønhed. Når det er sagt – så vil jeg gerne slå et slag for denne Roth Lay – som i sandhed er en diabolsk skønhed, hvor overnaturlig styrke møder yndefulde Riesling former. Jeg kan ikke få for lidt af sådan vin.
Jan-2008
Tuesday, May 27, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment