Jeg valgte at servere denne vin sammen med en efterhånden fredags-traditon i Casa Toga – Sushi fra Københavns absolut skarpeste af slagsen / Sushi Saiko på Christianshavn (no one does it better). Vel er det kontroversielt for så tør en vin, men tricket er naturligvis at holde igen på Wasabien. Vinen åbner skidt for min gane med en alt for kantet tone og mangel på smørelse – den er simpelthen så støvet, at det nærmest svier i tårekanalerne, når næse møder glas. Heldigvis tager vinen form – og regulær magi opstår. Næsen besidder, for den uprøvede smager kontroversielle noter af varme blomsterkorn, hvid pepper, fennikel og det jeg vil kalde skifferstøv. Det giver en helt speciel aromatisk tone, som kan virke afvisende på nogle, men ikke desto mindre ligger den komplekse skat begravet her. Nøjagtig det samme mønster oplever jeg, når jeg drikker R-Rothlay fra Heymann-Löwenstein. Smagen fastholder mystikken og spreder mineralglæde i den varme version, med blomster, og eksterm intensitet og den varmer ganen med et flamboyant smæld. En intellektuel vin, som er smuk på sin egen måde. Men for pokker, giv den noget tid, så de bombastiske toner kan ligge sig til ro.
Feb-2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Posts
No comments:
Post a Comment